-Under the light of our father-

[Gabriel L. Wintherheart]

Mørket var faldet på i Lycan City, og himlen havde åbnet sine sluser. Regnen stod ned i tove, og gjorde det umuligt at se mere end hundrede meter frem for sig. Der var ikke ro i byen. Nærmere en stemning, der emmede af krigshunger.
Husene omkring pladsen, virkede fyldte og skinnede i den kolde regn. De mange vinduer med skodder foran lod en del varmt lys slippe igennem, men ikke meget. En fjern rumlen afslørede, at lynene snart ville hagle ned over byen.

Men midt på pladsen stod han, og så som forstenet op på statuen af Lycan. Den mægtige stenfigur, der skildrede hans skæbne.
Gabriel var ikke meget, når det kom til det hele. Hans 1.70 udgjorde ikke meget, men hans spinkle kropsbygning, lod til at blive endnu mere spinkel under den lange sorte jakke han bar. Kun hans kraftige lyse hår stak frem under hætten, men skjulte resten af hans ansigt.

[Jenna Testardo Coulter]

Henne af gaden kom en mørk skiggelse gående igennem regnvejret. Skiggelsen bar et par sorte bukser, og en stram sort T-shirt. Man kunne tydeligt se skiggelsen var en kvinde på formerne, hvis man altså var tæt nok på. Jenna gik med rolige skridt gående og så sig lidt omkring, et lille smil hvilede på hendes læber, og de dybe mørkeblå gennemborende øjne så sig omkring. Jenna løftede begge øjenbryn da hun så en mørk skiggelse stå og se op på statuen af Lycan. Jennas nysgerrighed hev hende nærmere skiggelsen for at finde ud af hvem det var, og hvad personen lavede. Jenna gik med forsigtige og næsten lydløse skridt over imod skiggelsen, og med blikket rettet direkte imod den.

[Gabriel L. Wintherheart]

Gabriel mærkede hvordan nakken værkede, og slog blikket ned på statuens sokkel. Hvis hun havde overlevet, lød en stemme i hans hoved, og han knep de mørkeblå øjne hårdt sammen, for at undgå at tænke på sin mor. Vandet dryppede fra det blonde hår, der gik ned omkring næsen. Han var opslugt af dette mørke, og intet andet end døden kunne hive ham ud af det igen.
Han stak hænderne i lommerne og løftede blikket mod den meget mørke himmel, hvorfra regnen kom. Den slog mod hans ansigt, blidt og mildt, som han forestillede sig sin mors blide berøringer. Han sukkede atter for sig selv.

[Jenna Testardo Coulter]

Jenna nærmede sig fortsat forsigtigt, og gik næsten helt lydløst hen imod ham. Hendes mørkeblå øjne hvilede på ham, og jo nærmere hun kom jo flere detaljer kunne hun se, selvom han dog stod med ryggen til hende. Hun snusede hurtigt i retningen af ham for at se om hun kunne nogenlunde lugte ham, men intet. Jenna nærmede sig fortsat, og havde retning lige imod ham. Hun ville lige tjekke hans reflekser hvis det lykkedes at komme tæt på ham inden han opdagede hende. Tanken tiltalte hende faktisk, og hvis han fik slået ud efter hende i ren refleks måtte hun jo bare dukke sig, flytte sig eller parere. Hun nærmede sig hurtigt og var ikke langt fra ham.

[Gabriel L. Wintherheart]

Hans mørkeblå blik faldt på pladsens brosten - Den slags brosten havde også fyldt hans indkørsel for 14 år siden. Endnu et suk lød fra hans læber.
Som han stod der i regnen, kunne han ligee så godt være et menneske, der blot havdee levet i Ødemarken, og aldrig havde hørt om Lycan City. Han kunne blot være en turist, et måltid mad for den sultne.
Han havde ingen anelse om hvad der ventede ham bagfra.

[Jenna Testardo Coulter]

Jenna lagde hovedet lidt på skrå over personen som stod og kiggede på Lycan statuen. Hvem var denne person.? Det kunne da umuligt være en varulv eller en vampyr når personen var så uopmærksom.? Kunne det.? Jenna stoppede ½ meter fra personen og lagde sin højre hånd på personens skulder, for at få personen til at kigge til højre, derefter gik hun til venstre og op på personens venstre side og kiggede imod personens ansigt, hun kunne se det lyse hår stritte ud under hætten. Jenna så undrende imod personens ansigt som blev skjult af hætten og ventede på at samtalen blev startet på en eller anden måde. Hun kunne faktisk ikke forstå hvordan hun kunne komme så tæt på en person uden at blive hørt? Hun gik stille, men var hun virkelig så stille?

[Gabriel L. Wintherheart]

Han kiggede hurtigt til højre, da han mærkede en vægt på sin højre skulder, men da der kun var tom plads, med udsyn til nogel af de forladte boder, og en ødelagt markise, hvor vandet styrtede ned igennem lod han sit hoved drejede til venstre, men han tog et skridt baglæns. At befinde sig her, uden at være klar, var det sammen som et dødsønske.
Hans blå øjne ramte kvinden på hans venstre side. Først slog det ham, at hun ikke havde en torso, men så blev t-shirten tydelig. Varulv, tænkte han. Han slog øjnene op og så overrasket ud.
-"Dét må De virkelig undskylde frøken, jeg havde ikke set Dem, og jeg ved vist ikke hellt hvor jeg er," skyndte han sig at sige, selvom han var helt klar over hvor han befandt sig. Hans uskyldige aansigt afslørede ihvertfald ikke hans oprindelse.

[Jenna Testardo Coulter]

Jenna så gennemborende ind i hans blå øjne. Et lille smil sad fortsat på hendes læber, og hun nikkede en smule. Hun kunne stadig ikke helt forstå hvorfor personen ikke havde hørt hende. Hun så lidt ned af ham, men hendes blik fandt hurtigt hans øjne igen og hun spurgte.
” Ved du ikke at man altid skal være på vagt.? ”
Hendes gennemborende mørkeblå øjne hvilede i hans. Hun stod i lidt tid, og fortsatte så.
” Du er i Lycancity. ”
Jennas mørke øjne så sig en smule omkring, hun trak lidt på skulderne og så så tilbage på personen. Han virkede da ikke som en der havde lyst til at se døden i øjnene allerede, men hvorfor var han så ikke på mærkerne og koncentrerede sig om hvad der skete omkring ham i stedet for at stå i sin egen lille verden og risikere at der kommer en og slagter ham.?

[Gabriel L. Wintherheart]

[/b] stammede han og rystede så på hovedet, som om han ikke kunne tro sine egne øre. "Stedet, hvor hylene aldrig hører op? Stedet, hvor menneskers skrig kan høres konstant?"
Dette var den typiske menneskefortælling om byen, hvor Lycan havde grundlagt byen, hvor ulvene hørte hjemme. Det ene mørkeblå øje, der var synligt flakkede hurtigt frem og tilbage, som for at undersøge om hun var alene.[/i][/ul]

[Jenna Testardo Coulter]

Jenna løftede spørgende det ene øjenbryn, hendes gennemborende mørkeblå øjne borede sig unådigt ind i hans øjne. Hun nikkede blot lidt og sagde så.
” Det passer sikkert meget godt. ”
Hun smilte lidt da hun så hvordan hans øje flakkede. Jenna så sig roligt over skulderen for at se hvad han kiggede på, hun smilte lidt lusket og så derefter ind i hans øjne igen.
” Hvad kigger du efter.? ”
Et spørgende glimt kom i hendes øjne selvom hun udmærket godt vidste at han var nervøs for at han skulle blive overfaldet lige om lidt. Jenna tænkte lidt over det hele, han virkede ikke helt tryg ved denne situation. Hun lagde hovedet lidt på skrå. Hvis han var et menneske, hvad lavede han så her? Var han virkelig dum nok til at bevæge sig her ind uden videre.? Han virkede et eller andet sted meget rolig ved hele situation, ville andre ikke være løbet skrigende væk lige så snart de hørte ordet Lycan.?

[Gabriel L. Wintherheart]

[/b] svarede han stammende, mens han langsomt gik bagud.
Han skævede bagover sin egen skulder, men fandt blot mere øde, regnfyldt, brostensbelagt plads. Han rettede hurtigt blikket tilbage til kvinden.[/ul][/i]

[Jenna Testardo Coulter]

Jenna så direkte ind i hans øjne lige indtil han så over hans skulder. Hendes dybe mørkeblå øjne hvilede lidt på ham inden hun lod blikket glide ned over hans overkrop og derefter ned i jorden. Hun sagde så stille.
” Jeg har skam hørt det samme. ”
Hun var en smule usikker på ham.. Var han varulv eller vampyr…? Eller måske et menneske.? Hvis han var vampyr var han sikkert fløjet i flæsket på hende, hvis han var varulv hvorfor skulle han så spille på den måde? Og hvis han var menneske, og talte sandt så var han for dum at overhovedet bevæge sig her ind.. Jenna slog de mørkeblå øjne op igen, og fandt hurtigt fyrens øjne. Hun så direkte imod dem, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun gik nogle skridt tilbage til hun stod op af statuen, og lænte sig en smule op af den imens hun blot stod og kiggede på fyren med hætten.

[Gabriel L. Wintherheart]

Hun var enten ikke sulten eller den dummeste af alle varulvene i denne Guds forladte by. Han havde serveret sig selv for hende. Han havde spillet menneske, og havde ikke i sinde at afsløre sin sande identitet, lige med det samme.
Han blottede sine tænder, som han vidste vampyrer gjorde, når de følte modvijle, eller følte sig trængt op i en krog. Han måtte spille på alt han havde brugt de sidste 14 år på. Hvis han kunne narre en varulv, kunne han narre hvem som helst.

[Jenna Testardo Coulter]

Jenna så på fyren og lagde hovedet lidt på skrå da han blottede sine tænder, han var da forvirrende. Jenna sad blot og kiggede på ham uden rigtigt at røre på sig foreløbig. Hun så direkte imod hans øjne, der var ikke rigtigt nogen ligheder imellem ham og en vampyr. Jennas gennemborende øjne hvilede på fyren i nogle sekunder inden Jenna rejste sig op, hun gik med rolige skridt hen imod ham uden at tøve. Hun kunne ikke forstå hvis han var vampyr og havde spillet bange i Lycancity. Hvis han var vampyr og havde det var han ikke en særlig stolt person.

[Gabriel L. Wintherheart]

Han stod stille og betragtede blot kvinden, der kom nærmere og nærmere. Han var ikke spor bange for døden. Han var mere end noget andet tiltrukket af den. Han længtes efter sin familie, og det var kun hans søster, der holdte ham fra at tage sit eget liv. Han sukkede, mens hans møørkeblå øjne fulgte hendes bevægelser.