|
Post by Anthony on Aug 12, 2007 16:01:18 GMT 1
dags dato, klokken solnedgang
Anthony kom gående hen langs vejen i slumkvarteret, han gik og så på solen mens han fulgte den gå ned i horisonten, da den var væk lukkede han sine øjne og sukkede inden han åbnede dem igen, for han var i vampyrenes by, og han vidste at han skulle passe på ikke at rande ind i de forkerte, ikke kun fordi han var menneske, men fordi han var vogter, og han vidste at de var mere udsat for at miste livet, end et almindeligt menneske, for hvis en vampyr havde valget mellem at dræbe en vogter eller et normalt menneske ville den i 90% af tilfældene dræbe vogteren, med mindre den kunne finde på et bedre formål med den
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 16:15:32 GMT 1
Lamia sad roligt på en meget åben 1 sal af en ødelagt bygning. Hun sad med en blok og tegnede blodige billeder af nogle af hendes tidligere ofre. Hun smilte grumt og lagde blyanten og blokken fra sig. Hun så ned på gaden og fik øje på en ung mand. Hun lagde hovedet en anelse på skrå *hmm....ikke vampyr*
|
|
|
Post by Anthony on Aug 12, 2007 16:19:24 GMT 1
Anthony så sig omkring da han følte at han havde øjne rattet imod sig, i starten kunne han ikke få øje på nogen som så på ham, men så så han op og fik øje på Lamia, han stivnede i et kort øjeblik, for han vidste at han ikke ville kunne gøre noget hvis hun besluttede sig for at gøre noget ved ham, for hun var en ældre, og den ville han ikke have en chance imod, selvom han var istand til at dræbe nogle normale vampyr, selvom han ikke var slayer
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 16:24:50 GMT 1
Lamia smilte skummelt da han opdagede hende. Hun kunne se på ham at han vidste hun ver en ældre og at det skræmte ham. Godt nok var det ikke så længe hun havde ædt, men manden var ikke ligefrem grim. *tværtimod* Hendes blik studerede ham kort, og endte ved hans nakke. Hendes smil blev større og hun flyttede igen blikket til hans øjne. *...menneske....Hvor kært* tænkte hun og lagde hovedet let tilbage så hun så på ham gennem øjnvipperne. Skulle hun drille ham lidt?
|
|
|
Post by Anthony on Aug 12, 2007 16:30:29 GMT 1
Anthony smilte til hende, da han havde fået rystet sin værste frygt af sig, hans smil var varmt og imødekommende *frøken Neridiel, jeg ved at De er istand til at læse tanker, og at De sikkert læser mine i dette øjeblik. så hvis De vil mig noget må De vise det, for hvis jeg skal være ærlig er jeg ikke alt for tryk ved at befinde mig et sted som dette, efter mørkets frembryd* tænkte han mens han så hende i øjne. hans tanker havde en respektfuld undertone
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 16:46:34 GMT 1
Lamia løftede let det ene øjnbryn. Joh hun læste skam hans tanker. Desværre var dette et lærd menneske og var opmærksom på dette. Hun ignorerede hans lille 'skån-mig-snak' "Du skulle vel ikke være en vogter?" spurgte hun koldt. Hun hoppede ned fra bygningen og landede et par meter fra ham med et højt dunk. Hun havde et sort korset på, der fremhævede hendes bryster og et par sorte læderbukser der sad rigtig godt på hende. Håret var sat op i en høj hestehale, men fordi hendes hår var så langt hang det stadig til et pænt stykke ned af ryggen. Hun havde som altid sin halskrave på, og en lang sort kappe slænget om skuldrene. Alt det sort fremhævede virkelig hendes blege hud, og gav hendes øjne en sart blå, næsten hvid farve.
|
|
|
Post by Anthony on Aug 12, 2007 17:02:21 GMT 1
Anthony smilede kort til hende sådan hans lidt for lange, og alt for spidse hjørnetænder kom til syne da hun landede foran ham "De har så ganske ret frøken neridiel, jeg er vogter" sagde han venligt og gik lidt tættere på hende imens han så hende i øjne. han var sikker på at hun ikke var ved at dø af sult for så havde han allerede haft hendes tænder placeret i sin strube, men han kunne ikke være sikker på om hun ville dræbe ham eller ej, for hun var blandt andet kendt for at lege med sine ofre først
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 17:10:53 GMT 1
"Hmm..." svarede hun bare, lidt uinteresseret. *hvordan kan det være ham her er så pokkers venlig?* Det undrede hende en smule. De fleste mennesker næsten døde af skræk bare de så en vampyr. Men på den anden side var ham her jo også vogter. Et ondt glimt spillede i hendes øjne og hun smilte pludselig grumt. "Hvis du ikke kan lide mørket, er det så ikke dumdristigt af dig at vove dig herind i vampyrernes territorium på denne tid?" spurgte hun, dog stadig koldt.
|
|
|
Post by Anthony on Aug 12, 2007 17:17:58 GMT 1
"jo det er det måske" sagde han og gik et skridt tættere på hende og lod sine hugtænder blive synlige i et kort øjeblik inden han forsatte "men, så længe jeg står her sammen med Dem, behøver jeg ikke at frygte for andre vampyr, fordi de andre vampyr vil se mig som Deres bytte, og derfor vil de ikke blande sig. Og selvom jeg er nok burde frygte hvad De kan finde på at gøre ved mig, så ved jeg at der er mulighed for at jeg kan slippe levende fra det her, for De er ikke vildt sulten, for hvis du havde været det, ville jeg have haft dine tænder i min strube, selvom du ynder at lege med Deres offer" forklarede han mens han så hende i øjne, det kunne tydligt høres på hans stemme at han havde respekt for hende
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 17:29:59 GMT 1
Lamia smilte, og lidt efter begyndte hun at le en perlende, omend ond latter. Hun satte en hånd på hoften og lagde vægten over på det modsatte ben "jeg må indrømme du har din viden i orden" sagde hun køligt. Det var begyndt at irritere hende at han kom tættere på, men viste det ikke. Hun holdt øje med hans hænder. Kom han for tæt på, eller lavede han en forkert bevægelse var hans skæbne afgjort. Hun ignorerede hans åbenlyse forsøg på at hun skulle ligge mærke til hans tænder. Det gjorde ham langt fra til vampyr.
|
|
|
Post by Anthony on Aug 12, 2007 17:35:39 GMT 1
Anthony så lidt på hende inden han smilte "tak skal De have" svarede han venligt han lod sit blik glide ned og op af hende inden han igen så hende i øjne *jeg vidste godt hun skulle være smuk og tiltrækkende, men jeg havde ikke regnet med at det var så meget* tænkte han "Frøken, De kan vel ikke fortælle mig om De har dræbt en slayer her for nyligt?" spurgte han. for han vidste ikke hvilken vampyr der havde dræbt hans vogter, bare at hun var gået efter en ældre, den nat hun døde
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 17:42:33 GMT 1
Lamia mærkede tydeligt hans blik og smilte da hun læste hans tanker imens. Hun løftede igen det ene øjnbryn over hans spørgsmål. Hun tænkte lidt et øjeblik "En slayer? Næh jeg har ikke været heromkring et stykke tid sa det skulle jeg ikke mene" svarede hun ligegyldigt. Den slags småting interesserede hende ikke. Hendes øjne lyste lidt op og hun smilte ondt. "Du har måske mistet en hjertenkær?" spurgte hun lidt hånenende *Sådan går det når man ikke kan holde styr på dem man holder af*
|
|
|
Post by Anthony on Aug 12, 2007 18:00:21 GMT 1
Anthony lod sig ikke mærke af hendes hånende stemme men svarede hende blot "det kommer an på hvad De ligger i at miste, for jeg ved hvor hun er, men hun er død, dræbt af en vampyr, og det eneste jeg ved er at hun blev dræbt af en vampyr, mens hun var på jagt efter en af jer ældre" han sagde det med en meget neutral stemme, for han var ved at være over hendes død, selvom hans sind stadig var ved at formørkes på grund af det. han så hende i øjne, og prøvede at finde ud af om hun vare legede med ham inden hun ville dræbe ham, eller om hun havde tænkt sig at lade ham slippe levende fra det her
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 18:13:39 GMT 1
Lamia smilte bare koldt "Såh?...Hvor interessant" svarede hun lidt ligegyldigt. Hun kunne se, trods hans facade, at tabet stadig gik ham på. Hun smilte, gik helt hen til ham, tog ham om hagen og så indgående på ham. *hmmm....* Hendes øjne glimtede forførende. *ganske titalende for en vogter*
|
|
|
Post by Anthony on Aug 12, 2007 18:17:31 GMT 1
Anthony så hende i øjne, og smilte kort, han vidste at hun kunne lugte hans frygt, men det var ikke en frygt for at dø, men en frygt for det uvisse, da han ikke vidste hvad hun kunne finde på at gøre ved ham *hvad vil hun gøre ved mig* tænkte han for sig selv, selvom han vidste at hun kunne følge med i hans tanker uden at anstrenge sig det mindste. han havde tænkt sig at gøre modstand hvis hun besluttede sig for at skade ham, selvom han vidste at det var nytteløst.
|
|