i lanternernes skær

[valantha]

"vi er enige om at det er dig der vil slås og mig der vil væk godt så lad mig gå så er der igen der kommer til skade" hun kikkede på ham
*hvorfor skal i mænd altid slås*
*det er da ikke vores skyld tøs at han er en (baner slemt)*
*der vil jeg give harto ret og man kan da ikke bare beynde at slå på en pige uden grund er han helt blæst*
*det tror jeg eric det tror jeg*

[Anthony]

Anthony så overvejende på hende i lidt tid inden han sagde
"så smut med dig"

[valantha]

"tak" hun sendte ham det størest smil og hende øjne fik glæden igen som ved et trylleslag hun vendte sig om og begyndte at gå nynnende tilbage til sit hjem *jeg håber jeg møder vlad på vejden han skal høre om de sære mennesker her*

[Anthony]

anthony vendte sig om og begyndte at gå den anden vej

//out