Post by Lucian Slater on Aug 13, 2007 20:36:41 GMT 1
Navn:Lucian Slater
Alder: 22
Race: Varulv
Bloodline/klan/klasse: Igra
Familie: Han havde familie, læs om det i baggrunden.
Udseende: Lucian er en høj og spinkel fyr, han er 191 høj og højere end mange, men dog ikke særlig muskuløs, der ser han i hvert fald ikke ud til. Han er ikke forfærdelig stærk, men når han forvandles og tager sig sammen, er han stærk. Han har rimelig langt hår, og det sidder bare pjusket på ham, der er dog to totter der er længere end de andre, og de går til omkring skuldrene. Han har dybe mørkeblå øjne, som der er et charmerende glimt i. Han har ring i venstre øreflip, og ikke andre steder. Han går for det meste i en løs T-shirt, eller en tætsiddende skjorte, og et par cowboy bukser.
Varulv: Han er fint udseende varulv men han ligner mest sig selv bare behåret. hans snude er fint formet og hans tænder skarpe, hans pels er helt sort med et par enkelte brunlige hår i den sidder glat de fleste steder og stritter lidt på hans ører. Han er ikke så muskuløs, men kløerne er lange og skarpe og ville med ret stort sikkerhed kunne flå en mave sæk op med et enkelt sving.
Personlighed: Lucian er ikke som man ville forvente af ham. Han er venlig og rar. Og vil altid hjælpe når han for chancen, det er svært at gøre ham vred men hvis han bliver vred går han for det meste bare sin vej i stedet for at slås med folk.
Han har det bedst sammen med mennesker fordi mange varulve er aggressive og det er slet ikke hans stil han vil meget hellere slappe af.
Han er sjældent i sin ulve form, han undgår det så meget som muligt på grund af at det kan gøre ham vred.
Han er stort set kun vred når han er i sin ulve form ellers er han bare en glad or rar person som elsker at hjælpe andre.
Baggrund: Lucian blev født af normale mennesker, han var en småkendt person i skolen på grund af sin venlighed, desværre misbrugte folk den så hver gang der var noget de ikke gad selv spurgte de ham og han gjorde det næsten altid.
Det endte med at han til sidst bare var en slave i skolen.
En dag på vej hjem fra skole, han gik i 8, og var 15 år på dette tidspunkt han havde mest lyst til bare at komme hjem for han var træt og udmattet.
Klokken var 15 minutter i 4, han havde allerede brugt 15 minutter på at komme hjem han gik langsomt, og var kun halvvejs..
Han var lige gået forbi en kiosk hvor han havde købt sig en cola som han åbnede. Han skruede låget af og hørte det dæmpede brus fra flasken.
Hvad han ikke var klar over var at dette brus havde overdøvet te skridt mellem buskene som han havde hørt hvis ikke det var for sodavanden. Da han gik rundt om hjørnet kunne han se huset han boede i længere nede af gaden, men han fik kun et kort glimt af det før han blev flået ind i en busk af en behåret arm han kunne mærke lange klør bore sig ind i hans hud.
Det gjorde ondt, men han havde straks glemt den smerte da han mærkede noget nyt spidst og mere glat i det bore sig ind i hans overarm. Det føltes som tænder men han kunne ikke se andet en noget sort pels. Det eneste han tænkte var at det var en gal hund, han prøvede at flå sig løs af den greb men den var for stærk han sparkede med benene. Og ramte den. Han var ikke sikker på hvad han havde ramt men det havde gjort ondt på den. Den slap ham og kastede ham ud af busken, han trillede ud på den varme asfalt på vejen og var halvt bevidst løs.
En bil kom. Han kunne høre den som han lå der på asfalten som føltes som en stegepande hans taske lå stadig på fortovet og dyret havde flået den op og revet alting ud af den så det flød ud over fortovet sammen med den ødelagte taske.
Han kunne høre bilen komme tættere og tættere på og så bremserne, bilen lød til at være gammel, bremserne hvinede da køreren hamrede foden ned i dem og håbede på ikke at ramme personen der lå på vejen.
Han kunne høre at døren blev trykket op den hvinede også en smule i hængslerne trin på asfalten døren smækkede med en dump lyd, døren var ikke helt lukke.
Personen kom nærmere og han kunne mærke en smal hånd røre ved hans kind, det var en kvinde midt i tyverne han kiggede op på hende i de sidste par sekunder før han gik ud som et lys…
Han vågnede ved lyden af nogen små lyde .. bib... bib… bib… bib… Han åbnede øjnene og kunne mærke søvnen i dem han havde sovet længe men hvad var det for nogen bib?
Han kunne mærke noget køligt om hans håndled. Da han kiggede efter var det en eller anden dims der vidst nok målte hans puls.
Han var på et hospital? Han forsøgte at sætte sig op men kunne pludselig mærke smerten på i ryggen og i armen som dyret havde bidt i.
Han kunne ikke huske at han var kommet til skade på ryggen men det måtte have været da han var blevet kastet ud på vejen.
Han kunne høre nogen hviske og kiggede til den anden side hvor han så hans forældre. Hans mor græd, men det var vidst mere glad end trist.
Hans far smilte da han så at han var vågnet. Og det var nok samme grund hans more græd over,
Han smilte en smule til sine forældre før han kunne mærke hvordan han blev træt igen og faldt i søvn.
Da han vågnede igen var forældrene væk og han skulle på toilettet og det var nu!
Han skyndte sig at slukke for maskinen og pillede ledninger og ting af sig og kiggede rundt i rummet der var 2 døre men han vidste ikke hvilken der var til toilettet så han prøvede først den ene men der var der bare en lang gang med en masse døre og en enkelt doktor eller læge der kom gående. Lægen smilte til Lucian som bare skyndte sig ind og lukkede døren, han prøvede den anden hvor der var et toilet. Han skyndte sig at blive færdig med at tisse og fik vasket hænder og kom ud fra toilettet og gik ud og satte sig på sin seng.
Det var blevet aften og han kunne se solen var væk og månen måtte være på himlen et sted. Han kiggede godt efter. Men kunne ikke se den på grund af skyer.
Han hørte nogen banke på hans dør. Og han råbte at den var åben, og tænkte over hvor dumt det var at sige ”den er åben” selvfølgelig var den åben.. han havde jo ikke en nøgle vel?
Hans forældre kom ind i rummet. Hans mor havde en lille bakke med noget mad på men Lucian synes ikke det så så indbydende ud selvom han var hunde sulten.. han lagde mærke til det golde og hvide lys komme ind gennem vinduet og vendte sig om hvor han fik øje på månen den var helt kugle rund.
Han havde kun lagt mærke til en fuldmåne et par gange før i sit liv normalt kiggede han ikke så meget på nattehimlen men han følte pludselig en smerte i sit hoved. En enorm smerte.
Han kastede sig halvt ned på sengen og tog sig til hovedet.
”Hvad er der galt Lucian?” hørte han sin far sige men han nåede ikke at svare før han kunne mærke mere smerte andre steder på sin krop. Det føltes som om hans ben blev vredet og hans arme ligeså. Hele hans krop føltes som om den ændrede sig.
Han hørte sin mor skrige og alting blev sort.
Han vågnede igen lidt senere men fandt ud af at han umuligt kunne have været besvimet for han stod og kiggede på døren. Han vendte sig om og så 2 blodige lig ligge på jorden han genkendte dem som sine forældre og forsøgte at skrige, men han kunne ikke det blev til et langt hyl i stedet.
Et ulve hyl.
Han vendte sig om og slog døren op og løb ud på gangen.
Han faldt og kravlede videre men fandt ud af det gik hurtigere når han kravlede han kiggede på sine hænder. De var behårede og havde kløer og lignede mere ulve poter.
Han løb videre ned af gangen og drejede om et hjørne, hjørnet var skrapt så han bankede ind i væggen på den smalle gang men løb bare videre og kom endelig til udgangen. Det var en nødudgang.. han var 3 etager oppe i luften men nåede ikke at se det før han var sprunget gennem døren
Han kunne føle luften mod sin pels som flagrede let i vinden.
Han gjorde klar til at ramme jorden og dø… men.. han landte på taget på den næste bygning. Han vendte sig om og kiggede tilbage. Der var hvert fald 5 meter…
Han kunne ikke spring 5 meter? Men det gik jo også nedaf… og han var jo.. ikke sig selv. Så måske kunne den han var nu godt springe 5 meter..
Han løb gennem natten og nåede til en brandtrappe som han styrtede og halvt faldt ned af hele vejen. Han nåede ned på gaden og løb videre. Han vidste ikke hvorhen eller hvad han skulle gøre… så han løb bare videre og endte der hvor han var blevet overfaldet.
Han stod og stirrede på resterne af sin skoletaske og fik en ide. Skolen! Han kunne være der indtil videre.
Han vendte snuden (bogstaveligt talt) mod skolen og styrtede derhen... (ja den er slut nu.. og jeg ved godt han ikke er 22 som der står han er i ”alder:” men det er en åben slutning)
Andet: ikke endnu
Stats:
Styrke: 2
Udholdenhed: 3
Hurtighed: 14
Mentalitet: 5
Præcision: 6
Add'er Billed senere.
Alder: 22
Race: Varulv
Bloodline/klan/klasse: Igra
Familie: Han havde familie, læs om det i baggrunden.
Udseende: Lucian er en høj og spinkel fyr, han er 191 høj og højere end mange, men dog ikke særlig muskuløs, der ser han i hvert fald ikke ud til. Han er ikke forfærdelig stærk, men når han forvandles og tager sig sammen, er han stærk. Han har rimelig langt hår, og det sidder bare pjusket på ham, der er dog to totter der er længere end de andre, og de går til omkring skuldrene. Han har dybe mørkeblå øjne, som der er et charmerende glimt i. Han har ring i venstre øreflip, og ikke andre steder. Han går for det meste i en løs T-shirt, eller en tætsiddende skjorte, og et par cowboy bukser.
Varulv: Han er fint udseende varulv men han ligner mest sig selv bare behåret. hans snude er fint formet og hans tænder skarpe, hans pels er helt sort med et par enkelte brunlige hår i den sidder glat de fleste steder og stritter lidt på hans ører. Han er ikke så muskuløs, men kløerne er lange og skarpe og ville med ret stort sikkerhed kunne flå en mave sæk op med et enkelt sving.
Personlighed: Lucian er ikke som man ville forvente af ham. Han er venlig og rar. Og vil altid hjælpe når han for chancen, det er svært at gøre ham vred men hvis han bliver vred går han for det meste bare sin vej i stedet for at slås med folk.
Han har det bedst sammen med mennesker fordi mange varulve er aggressive og det er slet ikke hans stil han vil meget hellere slappe af.
Han er sjældent i sin ulve form, han undgår det så meget som muligt på grund af at det kan gøre ham vred.
Han er stort set kun vred når han er i sin ulve form ellers er han bare en glad or rar person som elsker at hjælpe andre.
Baggrund: Lucian blev født af normale mennesker, han var en småkendt person i skolen på grund af sin venlighed, desværre misbrugte folk den så hver gang der var noget de ikke gad selv spurgte de ham og han gjorde det næsten altid.
Det endte med at han til sidst bare var en slave i skolen.
En dag på vej hjem fra skole, han gik i 8, og var 15 år på dette tidspunkt han havde mest lyst til bare at komme hjem for han var træt og udmattet.
Klokken var 15 minutter i 4, han havde allerede brugt 15 minutter på at komme hjem han gik langsomt, og var kun halvvejs..
Han var lige gået forbi en kiosk hvor han havde købt sig en cola som han åbnede. Han skruede låget af og hørte det dæmpede brus fra flasken.
Hvad han ikke var klar over var at dette brus havde overdøvet te skridt mellem buskene som han havde hørt hvis ikke det var for sodavanden. Da han gik rundt om hjørnet kunne han se huset han boede i længere nede af gaden, men han fik kun et kort glimt af det før han blev flået ind i en busk af en behåret arm han kunne mærke lange klør bore sig ind i hans hud.
Det gjorde ondt, men han havde straks glemt den smerte da han mærkede noget nyt spidst og mere glat i det bore sig ind i hans overarm. Det føltes som tænder men han kunne ikke se andet en noget sort pels. Det eneste han tænkte var at det var en gal hund, han prøvede at flå sig løs af den greb men den var for stærk han sparkede med benene. Og ramte den. Han var ikke sikker på hvad han havde ramt men det havde gjort ondt på den. Den slap ham og kastede ham ud af busken, han trillede ud på den varme asfalt på vejen og var halvt bevidst løs.
En bil kom. Han kunne høre den som han lå der på asfalten som føltes som en stegepande hans taske lå stadig på fortovet og dyret havde flået den op og revet alting ud af den så det flød ud over fortovet sammen med den ødelagte taske.
Han kunne høre bilen komme tættere og tættere på og så bremserne, bilen lød til at være gammel, bremserne hvinede da køreren hamrede foden ned i dem og håbede på ikke at ramme personen der lå på vejen.
Han kunne høre at døren blev trykket op den hvinede også en smule i hængslerne trin på asfalten døren smækkede med en dump lyd, døren var ikke helt lukke.
Personen kom nærmere og han kunne mærke en smal hånd røre ved hans kind, det var en kvinde midt i tyverne han kiggede op på hende i de sidste par sekunder før han gik ud som et lys…
Han vågnede ved lyden af nogen små lyde .. bib... bib… bib… bib… Han åbnede øjnene og kunne mærke søvnen i dem han havde sovet længe men hvad var det for nogen bib?
Han kunne mærke noget køligt om hans håndled. Da han kiggede efter var det en eller anden dims der vidst nok målte hans puls.
Han var på et hospital? Han forsøgte at sætte sig op men kunne pludselig mærke smerten på i ryggen og i armen som dyret havde bidt i.
Han kunne ikke huske at han var kommet til skade på ryggen men det måtte have været da han var blevet kastet ud på vejen.
Han kunne høre nogen hviske og kiggede til den anden side hvor han så hans forældre. Hans mor græd, men det var vidst mere glad end trist.
Hans far smilte da han så at han var vågnet. Og det var nok samme grund hans more græd over,
Han smilte en smule til sine forældre før han kunne mærke hvordan han blev træt igen og faldt i søvn.
Da han vågnede igen var forældrene væk og han skulle på toilettet og det var nu!
Han skyndte sig at slukke for maskinen og pillede ledninger og ting af sig og kiggede rundt i rummet der var 2 døre men han vidste ikke hvilken der var til toilettet så han prøvede først den ene men der var der bare en lang gang med en masse døre og en enkelt doktor eller læge der kom gående. Lægen smilte til Lucian som bare skyndte sig ind og lukkede døren, han prøvede den anden hvor der var et toilet. Han skyndte sig at blive færdig med at tisse og fik vasket hænder og kom ud fra toilettet og gik ud og satte sig på sin seng.
Det var blevet aften og han kunne se solen var væk og månen måtte være på himlen et sted. Han kiggede godt efter. Men kunne ikke se den på grund af skyer.
Han hørte nogen banke på hans dør. Og han råbte at den var åben, og tænkte over hvor dumt det var at sige ”den er åben” selvfølgelig var den åben.. han havde jo ikke en nøgle vel?
Hans forældre kom ind i rummet. Hans mor havde en lille bakke med noget mad på men Lucian synes ikke det så så indbydende ud selvom han var hunde sulten.. han lagde mærke til det golde og hvide lys komme ind gennem vinduet og vendte sig om hvor han fik øje på månen den var helt kugle rund.
Han havde kun lagt mærke til en fuldmåne et par gange før i sit liv normalt kiggede han ikke så meget på nattehimlen men han følte pludselig en smerte i sit hoved. En enorm smerte.
Han kastede sig halvt ned på sengen og tog sig til hovedet.
”Hvad er der galt Lucian?” hørte han sin far sige men han nåede ikke at svare før han kunne mærke mere smerte andre steder på sin krop. Det føltes som om hans ben blev vredet og hans arme ligeså. Hele hans krop føltes som om den ændrede sig.
Han hørte sin mor skrige og alting blev sort.
Han vågnede igen lidt senere men fandt ud af at han umuligt kunne have været besvimet for han stod og kiggede på døren. Han vendte sig om og så 2 blodige lig ligge på jorden han genkendte dem som sine forældre og forsøgte at skrige, men han kunne ikke det blev til et langt hyl i stedet.
Et ulve hyl.
Han vendte sig om og slog døren op og løb ud på gangen.
Han faldt og kravlede videre men fandt ud af det gik hurtigere når han kravlede han kiggede på sine hænder. De var behårede og havde kløer og lignede mere ulve poter.
Han løb videre ned af gangen og drejede om et hjørne, hjørnet var skrapt så han bankede ind i væggen på den smalle gang men løb bare videre og kom endelig til udgangen. Det var en nødudgang.. han var 3 etager oppe i luften men nåede ikke at se det før han var sprunget gennem døren
Han kunne føle luften mod sin pels som flagrede let i vinden.
Han gjorde klar til at ramme jorden og dø… men.. han landte på taget på den næste bygning. Han vendte sig om og kiggede tilbage. Der var hvert fald 5 meter…
Han kunne ikke spring 5 meter? Men det gik jo også nedaf… og han var jo.. ikke sig selv. Så måske kunne den han var nu godt springe 5 meter..
Han løb gennem natten og nåede til en brandtrappe som han styrtede og halvt faldt ned af hele vejen. Han nåede ned på gaden og løb videre. Han vidste ikke hvorhen eller hvad han skulle gøre… så han løb bare videre og endte der hvor han var blevet overfaldet.
Han stod og stirrede på resterne af sin skoletaske og fik en ide. Skolen! Han kunne være der indtil videre.
Han vendte snuden (bogstaveligt talt) mod skolen og styrtede derhen... (ja den er slut nu.. og jeg ved godt han ikke er 22 som der står han er i ”alder:” men det er en åben slutning)
Andet: ikke endnu
Stats:
Styrke: 2
Udholdenhed: 3
Hurtighed: 14
Mentalitet: 5
Præcision: 6
Add'er Billed senere.
...er det ikke? .. jeg gider ikke skrive den om : P