I det grønne skær

[Lamia Neridiel]

En ung fyr kom løbende ned af gaden. Han så sig over skulderen med et panisk blik og satte så farten lidt ned. Hans vejrtrækning var meget hurtig, og han hev en smule hæst efter vejret. Pludselig løb han ind i en kvinde, der med en hurtig bevægelse greb brutalt fat om hans nakke "Hvad løber du sådan fra?" spurgte hun med en indsmigrende stemme. Lamias øjne så hvide ud i lanternernes skær, og hendes smil var forførende. Han spærrede øjnene op i rædsel, og begyndte at mumle en masse udtydelige ord. Han hev febrilsk et lille kors frem og holdt det imod hende. Lamia så lidt på korset og brød derefter ud i en hånlig latter. "Det der virker ikke på mig!" sagde hun og smilte. Hun kunne se frygten i hans øjne, og hun gjorde mine til at ville bide ham.

[Anthony]

Anthony kom gående op af gaden, og fik øje på Lamia som stod og skulde til at bide en mand, så han stoppede op og så lidt på dem. han overvejede om han skulle afbryde, men han besluttede sig for ikke at bryde ind, han var trods alt kun en vogter, og ikke en slayer. men selvom han ikke ville blande sig gik han tættere på dem, fordi han ville gerne snakke med lamia, efter hun var færdigt med sit bytte. da han kom tættere på dem kunne han se at manden holdt et lille kors frem. Anthony sukkede og tænkte *den tåbe, alle burde da vide at et kors ikke har nogen effekt på andet end meget svage vampyrer, og så trækker han det frem mens han står over for en af de ældste... det er jo nærmest yngtligt*

[Lamia Neridiel]

Lamia smilte ondt og bed den unge fyr. Han forsøgte at kæmpe imod, men Lamia satte en hånd på han pande og pressede hårdt ind ved tindingerne. Det gjorde ham magtesløs. Hun kunne nu tydeligt smage adrealinen i hans blod. En andens tanker forstyrrede hende en smule *Sååh, jeg har en tilskuer?* Hendes offer holdt snart op med at bevæge sig, og hun slap sin greb. Hun så op imens hun slikkede sig kort om munden og fik øje på Anthony. Hun smilte, og smed liget fra sig imens hun knækkede lidt med nakken "Du risikerer at blive dræbt sådan som du render rundt her" sagde hun kort, uden at se på ham. Hun rettede roligt på sin sorte kappe, og trak hætten over hovedet.

[Anthony]

Anthony reagerede ikke rigtigt på at lamia sagde at han kunne blive dræbt, istedet gik han langsomt tættere på hende og smilte kort inden han svarede hende "måske, måske ikke, for selvom jeg er et menneske, er jeg stadig istand til at slå en vampyr ihjel, så hvis jeg ikke støder ind i en flok, eller en ældre, som vil dræbe mig, burde jeg have en chance for at overleve" han forsat imod hende indtil han var cirka en meter fra hende, og der stoppede han og stod og betragtede hende

[Lamia Neridiel]

Lamia så roligt på ham. Hun holdt øje med hans bevægelser, og det huede hende ikke rigtig at han rykkede tættere på hende. Hun blottede kort sine tænder og vendte ryggen til ham. "at du er stødt ind i mig TO gange er også en smule usansynligt...Du var heldig at slippe første gang..." sagde hun henkastet i et koldt tonefald. Hun havde mere end lyst til bare at dræbe ham, og den eneste grund til hun ikke gjorde det var simpelthen fordi han var dukket op lige nu. Havde hun mødt ham for en halv time siden var det ham, og ikke den unge fyr hun havde tømt. Hun kunne stadig smage blodet. Ikke det bedste, men helt sikkert heller ikke det værste. Det var fristende. Fristende at tømme ham på stedet. Hans blod var til og med i topklasse. Hun smilte lidt for sig selv og begyndte stille at gå ned ad gaden. *han følger garanteret efter*

[Anthony]

Anthony smilede da hun begyndte at gå, så han gik med hende, og fulgte hendes tempo ved siden af hende. han vendte sit blik imod hende istedet for at se hvor han gik "forklar mig, hvorfor jeg var så heldig første gang, for der var jo ikke nogen til at redde mig, og De kunne have dræbt mig så let som ingen ting hvis det var det De ville" sagde han venligt, uden at tage sine øjne fra hende

[Lamia Neridiel]

Lamia smilte grumt "præcis..." svarede hun koldt. Hun så ikke på ham, men holdt øje med lanternerne der spredte et lidt sygeligt grønligt lys ud over gaden. Det var overskyet, så der var ingen måne at se i aften. Hun fortsatte med at gå i et roligt tempo. Hendes ansigt var svært at se pga hætten, kun hendes mund var synlig. Dog lyste hendes øjne også svagt op når hun gik forbi en af lanternerne. Hun havde en mørkelilla, næsten sort mavetop på, og et miniskirt, med et nittebælte hængende løst om hofterne. Hun havde lange, højhælede støvler på, der larmede svagt når hun gik. Hun vidste hun virkede forførende og alligevel kold. Det var hendes personlighed og derfor også hendes image, og hun nød det kun.

[Anthony]

Anthony gjorde en hurtig bevægelse sådan han kom ind foran hende og så hende i øjne, han smilte kort til hende inden han sagde "lamia, jeg ved godt at du er en af de ældre, og at jeg bare er et menneske, men jeg vil gerne være din" han havde ikke følelser for hende, men han var tiltrukket af hende, og han vidste at hvis han var hendes, ville han være beskyttet imod en stor del af vampyr samfundet, da den eneste hun ikke kunne beskytte ham imod var vlad. hans øjne fik et afventende blik

[Lamia Neridiel]

Lamia stoppede brat op og så først alvorligt på Anthony. Et hånligt smil viste sig på hendes læber, og dette fortsatte ud i en lettere hysterisk latter. Hun så på ham med et ondt smil, men hendes øjne var hårde og advarende "Og hvilken pris er du villig til at betale for dette?" spurgte hun køligt og gik lidt tættere på ham. Hun tog ham om hagen og så ham lige i øjnene "For jeg kan ikke forestille mig det er af kærlighed du vil være 'min' " fortsatte hun og smilte endnu mere. *tåbe*

[Anthony]

anthony smilede til hende, uden at vise nogen form for følelser, "du har fuldstendig ret i at det ikke er af kærlighed, for som du ved har jeg kun mødt dig to gange, men den pris jeg kan betale, indtil videre er noget af mit blod, og hvis du tænker yderligere over det, så tror jeg at du selv kan finde flere fordele ved at jeg er din" hans stemme bar ingen følelser med sig, og det han mente af fordele der ville være for hende at han var hendes, var blandt andet at han var vogter, og derfor havde adgang til bøger som hun aldrig ville kunne komme i nærheden af som vampyr. han smilte kort til hende imens han så hende i øjne

[Lamia Neridiel]

Lamia løftede let det ene øjnbryn og gav slip på hans hage. Hun stod lidt og overvejede situationen. Der var meget viden hun kunne komme i kontakt med via ham. Og han ville være en yderst hurtig fødekilde. Dog var hun ikke meget for ideen. Hun havde det bedst ved at være sig selv og alene, uafhængig af andre end sin far.HUn så lidt på ham med et skeptisk blik. Der var klart flere fordele for hende. Og blev hun træt af det kunne hun bare dræbe ham "Hm...Jeg skal overveje det" svarede koldt, gik uden om ham og fortsatte ned af gaden. Han gik hende en smule på nu.

[Anthony]

Anthony lagde sin hånd på hendes skulder inden hun kom for langt væk. "lamia jeg vil have et svar nu, eller også vil jeg finde en anden at give tilbudet om min viden, enten din søster, eller en lycan" han så afventende på hende, mens han nærmest forventede at blive straffet for sine ord

[Lamia Neridiel]

Lamia stoppede op, vendte sig imod Anthony, greb ham om nakken, og fik skubbet ham hårdt ind imod den kolde stenmur på en af bygningerne. Hun blottede sin hugtænder og snerrede svagt af ham "prøv ALDRIG på at give MIG ordrer!" hendes stemme var lav og iskold. Hun så ham direkte i øjnene og smilte så et mystisk smil. Hun bøjede kort hovedet imens hun begyndte at le stille. Hun så på ham igen med et sigende blik "Hvor er du kær..." sagde hun forførende og slap ham. Hun satte en finger under hans hage og løftede hans hoved en smule. Deres ansigter var ganske tæt på hinanden lige nu, og hendes smil blev gradvist bredere. Så vendte hun pludselig ryggen til ham og begyndte igen at gå videre. "fint, vi har en pagt" sagde hun og rettede en smule på sit tøj.

[Anthony]

Anthony bed sig selv i håndledet med sine hjørne tænder så blodet begyndte at komme langsomt frem fra to små sår "vent" sagde han håbefulgt. han ville have hende til at drikke lidt af hans blod nu, i et spinkelt håb på at han måtte få lov til at få lidt af hendes, bare en enkelt mundfuld. og hvis lamia svigtede de forventninger han havde til hende og deres aftale, var det hun kaldte en pagt, ikke mere bindende, end han kunne komme ud af den igen, for der var folk der var stærkere end hende, og mere magtfulde

[Lamia Neridiel]

Lamia vendte sig om imod Anthony og så lidt på hans håndled, og derefter i øjnene "Smukt. Et Blodsegl...God dreng" sagde hun og smilte igen sit mystiske smil. *han er en klog lille en...han bestod testen* Hun gik roligt tilbage imod ham, og tog sin halskrave af imens. Hendes slanke hals blev blottet, og hun tog fat om hans håndled, og slikkede blodet væk. Så skubbede hun ham ind imod muren igen og smilte forførende.