|
Post by Milosh Drown on Aug 12, 2007 15:12:36 GMT 1
Milosh smilte roligt og kiggede på hende. Han vidste ikke helt hvad han skulle fortage sig nu hvor hun bare havde smidt sig på jorden og forsøgte at se fin ud. Han var nærmest ligeglad. Hvis hun havde lyst til at ligge på jorden og slikke måneskin kunne hun få lov til det. Han selv sad bare på gravstenen og kørte en hånd gennem sit lange hår ... "Skal du bare ligge der... ?" spurgte han roligt og kiggede på hende.
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 15:18:49 GMT 1
Lamia lo kort en perlende latter og så op på ham "Du mener måske ikke du får opmærksomhed nok?" Hun satte sig op og lagde hovedet bagover. hendes øjne virkede helt hvide i den vinkel, og det så en smule skræmmende ud. Hun smilte igen forførende og så afventende på ham. Var han begyndte at blive interesseret? Hun kunne ikke helt læse det på ham lige nu.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 12, 2007 15:41:43 GMT 1
Milosh lænte sig en anelse forover og smilte ved at løfte en mundvig ad hende. "Måske... jeg er vel ret... opmærksomheds krævende.. jeg er en vampyr for fanden.. jeg elsker at folk ligger mærke til mig.. " sagde han og milt, der hang en lang tot hår ned gennem hans ansigt hvilket irriterede ham, han trak den til side fordi den kildede ham på næsen. Hun virkede ikke som en af de ældste. han vidste ikke hvorfor men han havde det som om hun bare var endnu en vampyr selvom han vidste hun var Lamia Neridiel .
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 15:57:20 GMT 1
Lamia smilte igen, rakte en hånd op og tog fat i hans jakke. Hun trak ham en smule tættere på. "Jamen så må du vel hellere få lidt opmærksomhed" sagde hun en smule lokkende og fangede hans blik. Der var et mystisk glimt i hendes øjne der ikke helt var til at tyde. *Nu begynder det at ligne noget*
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 12, 2007 16:07:16 GMT 1
Milosh blev trukket nærmere, og hans smil blegenede et sekund men kom tilbage igen. *hvad laver hun? * tænkte han og så på hende. Han lagde mærket til det mystiske glimt i hendes øje, han kunne ikke læse hendes tanker det var hun for stærk til. men han var ikke sikker på det var en god plan at rode sig ud i ting med den ældste .
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 16:26:49 GMT 1
Lamia smilte forførende "Hmm, nu er man måske ikke så selvsikker mere?" Spurgte hun indsmigrende med en let provokerende undertone. Hun ville teste hans respekt for hende som den ældste af bloodlinen og hun kunne mærke han var lidt usikker. Lamia trak ham tættere på imens hun holdt øjnkontakten.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 12, 2007 16:58:50 GMT 1
"Jeg.. er altid.. selvsikker... Og.. så vidt jeg har hørt er du jo ikke.. så gammel.. " sagde han og han smilte bredere. Han var nok en af dem der ville træde ind som den ældste efter hende HVIS hun døde.. "Og jeg har også hørt dine metoder.. så hvorfor skulle de virke på mig? ... Når jeg allerede ved hvad du prøver på.." sagde han med en helt rolig stemme.
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 17:06:35 GMT 1
Lamia smilte og fik igen det mystiske glimt i øjnene. Hun lagde den anden hånd på hans kind et øjeblik "Klog dreng" svarede hun bare imens hendes smil blev bredere. Hun skubbede ham væk fra sig og rejste sig helt og vendte ryggen til ham. "Din mængde af opmærksomhed er udløbet, Milosh" fortsatte hun koldt og begyndte stille at gå imod udgangen af gravpladsen. *For meget snak. Måske er der mere stille på slottet?*
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 12, 2007 17:13:19 GMT 1
Milosh smilte skævt triumferende. "Hvor gammel er du egentlig ? sådan helt præcist... du har vel ikke glemt det vel ? " han lød lidt provokerende. han elskede at irritere og provokere folk selv de ældste. og folk af en eller anden grund kunne alligevel godt lide ham engang imellem. han synes selv det var utroligt.. Men hvem havde brug for kontakter... Venner eller sågar kærester var stærkt overdrevet! Eller også var det bare hans stilling fordi han ikke havde nogen af delene.
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 17:22:56 GMT 1
Lamia stoppede ikke op, men blev ved med at gå og så ikke tilbage "Hvorfor vil du vide det? Ivrig efter at tage min plads? I så fald kommer du til at vente længe endnu" svarede hun bare koldt. Hun tog sig ikke af hans provokerende tone, da hun ikke var i humør til den slags nu. Hun så op på månen igen og smilte for sig selv.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 12, 2007 17:28:40 GMT 1
"Jeg har allerede ventet længe, så jeg kan vel vente lidt længere. .." sagde han koldt og blev siddende. "men så vidt jeg forstår er vi ikke langt fra hinanden.. med alder... jeg skulle ikke tvivle på jeg er den anden ældste Neridiel.. jeg ved det ikke men det tror jeg .." sagde han roligt og rejste sig op. han gik over til et goldt træ med visne blade. Han lænte sig opad det og kiggede over på hende med armene over kors
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 12, 2007 17:36:55 GMT 1
Hun svarede med en kold latter, men sagde ikke noget. Han var begyndt at kede hende og virkede knapt så interessant. Hun nåede den ene af portene til gravpladsen. Den her var ret stor, med en masse snørklede mønstre i metal. Hun skubbede ligegyldigt til den, og den knirkede i hængslerne da den lukkede efter hende
//out
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 12, 2007 17:48:44 GMT 1
Milosh grinte da hun gik. at hun havde brugt porten overraskkede ham. han stile sig helt opigen fra sin position opad træet og satte i løb han kunne mærke luften ramme ham blidt i ansigtet før han satte af han kunne høre gruset knase under hans fødder da han sattea f fra jorden og sprang over hegnet han landede på den anden side og løb videre. han ville finde på noget andet og lave, for eksempel lege med endnu et offer.. og bare lade offeret gå igen.. han havde ikke brug for mere føde.. måske bare dræbe det.. Han stoppee halvet i et sving og løb rundt om et hjørne og fortsatte ned af et fortov...
//out
|
|