|
Post by Lamia Neridiel on Aug 10, 2007 22:30:12 GMT 1
(d. 8/8) Lamia sad på en gravsten og stirrede op på månen, der snart ville være fuld. Hun smilte lidt og lukkede kort øjnene imens hun nød månens stråler og stilheden omkring hende. Hun havde lige ædt. Knægten havde ikke været mere end 18, men hans blod havde været ganske udsøgt. Hun kunne næsten smage det endnu. Hun trak benene op under sig og lagde hovedet lidt tilbage. Hun havde været væk fra slottet i nogte tid. Hun havde haft brug for noget tid alene, væk fra sine søskende. Men det kunne også blive en smule for ensomt nogen gange. *jeg tager snart tilbage...men ikke endnu*
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 10, 2007 22:39:07 GMT 1
Milosh var på vej ned af gaden da han stod for åbningen af grav pladsen, der var altid så fredfyldt der så han bestemte sig for at tage en lille vandring mellem grav pladserne. Han trådte ind på den lettere fugtige jord på grav pladsen og mærkede den stærke lugt af død ramme hans næsebor, han lod en hånd glide hen over en af gravstenene, han var sulten, han måtte finde noget føde på et tidspunkt af natten, ellers ville han få en ubehagelig dag i sin kiste.
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 10, 2007 22:47:17 GMT 1
Lamia følte sig fri. Hun spredte armene ud og lod sig kærtegne af månelyset. Hun lo kort, en perlende lav latter, der alligevel lød høj i stilheden. Hun åbnede øjnene igen og stirrede lige op på månen. "en smuk nat" sagde hun stille til sig selv. Hun nød at være vampyr i fulde drag. hendes lange hvide hår han løst ned og hun havde en sort stropløs kjole på der fremhævede hendes former, og var en smule nedringet. Det var sjældent hun gik i kjole uden for slottet. Det var svært at løbe i.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 10, 2007 22:55:54 GMT 1
Milosh stoppede op da han hørte latteren. han kiggede kort rundt of fik øje på kvinden der stod og så sær ud, et muligt bytte måske. han gik roligt nærmere. og stoppede 5 meter fra hende. "Godaften" sagde han roligt da han stod bag hende.
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 10, 2007 23:02:28 GMT 1
Lamia vendte kort hovedet og så på fyren med sine hvid-blå øjne. Hun studerede ham lidt med øjnene. "Godaften" svarede hun forførende og smilte sødt til ham. *hmm..* Hun vendte sig helt om imod ham og satte den ene hånd under hagen mens hun støttede albuen på sit knæ. "Hvem har jeg fornøjelsen af at træffe?" fortsatte hun og så lidt afventende på ham. Hun syns han så ganske charmerende ud.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 10, 2007 23:07:39 GMT 1
Milosh løftede let et øjenbryn hun var Af nogenlunde normal højde og slank hun havde pæne hofter og en smal næse. hun var ret pæn at se på. men hun virkede... ikke som et menneske.. hun så utrolig hvid ud i måne lyset. "Milosh.. Milosh Drown " sagde han roligt og bukkede ned elegant med et sving med armen. "Og de er? " spurgte han roligt.
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 10, 2007 23:14:06 GMT 1
Hun smilte. Han var ikke bare charmerende, også ret tiltrækkende. Hendes øjne blev smalle et øjeblik og hun så indgående på ham. *hmm...han kan ikke være menneske* Hun smilte igen til ham "Lamia Neridiel" svarede hun med en indsmigrende stemme, som en kælen kat. Hendes blik søgte at fange hans og få øjnkontakt.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 10, 2007 23:17:32 GMT 1
"Ah, Frøken Neridiel.. Hvilken ære" sagde han med en lettere ligeglad tone. han forstod ikke princippet i at bare fordi nogen var ældst havde de mere magt, og han var alligevel ikke meget yngre end hende. "Hvad bringer dem til grav pladsen ? burde de ikke være på slottet?" spurgte han og smilede roligt og på en måde ondt til hende.
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 10, 2007 23:24:27 GMT 1
Lamia tog sig ikke af hans kolde attityde. Hun smilte forførende og vendte sig igen om, lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene. "Jeg er ikke i humør til familiegenforeninger i aften" svarede hun ligegyldigt og koldt, som interesserede hans spørgsmål hende ikke det mindste. Hvilket det egentlig heller ikke gjorde. Hun mente at have hørt navnet før. Så vidt hun huskede var han fra hendes egen Bloodline.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 10, 2007 23:29:08 GMT 1
Milosh løftede et øjenbryn, det gik hende åbenbart på at tale om familie, og blodlinjer... eller slottet ? hun blev meget defensiv da han talte om slottet det kunne blive sjovt.. han kunne nemt rode sig ud i ting med de ældste men hvad helvede.. "Så? du svarede ikke på mit spørgsmål.." Sagde han roligt med den kolde attitude fra før, bare en tand mere drilsk.
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 10, 2007 23:36:39 GMT 1
Hun lo kort og smilte. "Jeg nyder at være her..." sagde hun bare koldt. Hun vendte sig ikke om. Hun vidste det kunne irritere nogen vampyrer at man ikke så på dem når de søgte kontakt. Hun smilte lidt mere for sig selv. Han var af godt udseende, og hans personlighed tiltalte hende, trods den lille mangel på passion.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 10, 2007 23:40:56 GMT 1
Milosh smilte bare roligt. "mellem.. de døde? dem du sikkert har hjulpet på vej .. " sagde han roligt og satte sig på en gravste og klappede på den 2 gange. "vhad med ham her? >insert random male name<" sagde han roligt og smilte til hende.
((kunne ikke finde et par navn...men jeg smutter, vis es imorgen.. eller senere hvis jeg kommer på.. ses ))
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 10, 2007 23:52:13 GMT 1
((okay, jeg logger snart af og er ikke på i morgen...så vi skrives nok bare ved først givne lejlighed, hvilket nok bliver søndag )) Hun vendte sig om og lagde sig på maven mens hun støttede hovedet i hænderne. Hun smilte koldt og så lidt ligegyldigt på gravstenen "Sikkert. Der er nogen stykker efterhånden" svarede hun med en lidt skræmmende ligegyldighed. Joh, ofre havde hun haft nok af. Især mandlige. Ikke at det rørte hende. De havde været simple mennesker. Som fuldblodsvampyr tog hun sig ikke af den slags.
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 11, 2007 1:41:35 GMT 1
Milosh kunne ikke lade være med at smile. "En Charmer, hva? .. jeg gør det selv en sjælden gang.. med kvinder selvfølgelig... det er ret sjovt.. men det er nu bedre hvis du kan komme til at være alene med en et ste de ikke kan stikke af.. og forklare alt hvad der skal til at ske.. at du er vampyr.. at du har tænkt dig at slå dem ihjel.. eller endnu bedre at starte med at sige man ikke vil slå dem ihjel.. også finde på en latterlig grund til at dræbe dem alligevel... DET er sjovt" sagde han og grinte kort. nærmest en hånlig latter ved tanken om dumme mennesker...
((jeg er heller ikke på imorgen... ikke før aften.. ))
|
|
|
Post by Lamia Neridiel on Aug 11, 2007 14:28:39 GMT 1
Lamia smilte sigende og hendes øjne glimtede af fryd. "præcis" svarede hun bare kort og lagde hovedet en anelse på skrå. Han var underholdende. Og en typisk Fuldblod af Neridiel. Hun lå lidt og studerede hans ansigt og smilte så lidt mystisk. Hun vandte sig om på ryggen og lagde armene ud til siden imens hun nød måneskinnet. Hendes lange hvide hår lå ned over den ene side på gravstenen hun lå på. Det var sjældent hun havde det løst på den måde. Det var besværligt. Men pokkers forførende. Af en eller anden grund syntes de fleste mandlige væsner at det var sexet med langt løst hår. Lamia lukkede øjnene igen.
|
|