|
Post by Kaleb Black on Aug 17, 2007 19:16:44 GMT 1
Kaleb sagde "hyggeligt at møde dig Madeleine" tonen i hans stemme var venlig ligesom hans blik var og det ville hun se hvis hun kiggede op på ham hvilket egentlig også var det han ville have hende til han ville helst have at man talte ansigt til ansigt og ikke at den ene kiggede ned i jorden
|
|
Madeleine Dubois
Level 1
Memories as sharp as daggers, piercing into the flesh of today
Posts: 15
|
Post by Madeleine Dubois on Aug 17, 2007 19:26:22 GMT 1
Madeleine løftede blikket ganske kort. "Du kan vel ikke... Fortælle mig, hvordan jeg finde ud herfra, vel...? Jeg tror, jeg er faret vild..." indrømmede hun i et stille tonefald. Hvis man havde kunnet se hendes ansigt ordentligt i mørket, ville man måske kunne skimte den lette rødmen, der krøb henover hendes næseryg og kinder. Hun blinkede et par gange og så spørgende på den anden - Kaleb, hed han.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 17, 2007 19:30:21 GMT 1
Kaleb sagde "kommer an på hvor kommer du fra?" han ville gerne vide det inden han ville forsøge at hjælpe Madeleine var da vist hun hed han ville helt sikkert forsøge at huske hende til hvis de ville ende med at mødes igen
|
|
Madeleine Dubois
Level 1
Memories as sharp as daggers, piercing into the flesh of today
Posts: 15
|
Post by Madeleine Dubois on Aug 17, 2007 19:40:12 GMT 1
Madeleine sank en klump og vendte kort blikket væk fr den anden. Hun vidste ikke helt om det var en god idé at sige det. På den anden side - så måtte andre mennesker vel også været faret vild i denne fudsforladte skov, så mon ikke, hun kunne tåle at fortælle ham det? Det gik nok! "Middril," lød det ganske stille fra Madeleine og hun vendte det gråblå blik imod den anden igen. En næsten spørgende mine, kunne spores på hendes ansigt.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 17, 2007 19:44:32 GMT 1
Kaleb sagde "ah meneske byen så du er altså et meneske?" han havde haft det på fornemmelsen hverken en vampyr eller varulv ville være så bange her i skoven han smilede venligt til kvinden og sagde "jeg skal nok hjælpe dig tilbage til meneskene så godt jeg kan" han lagde ikke skjul på at han ikke var meneske ved at sige sådan men om Madeleine ville opfatte det var han sådan set også ligeglad med
|
|
Madeleine Dubois
Level 1
Memories as sharp as daggers, piercing into the flesh of today
Posts: 15
|
Post by Madeleine Dubois on Aug 17, 2007 19:56:46 GMT 1
Madeleine krøb lidt sammen, da den anden gjorde udtryk for at hun var et menneske - hvad skulle hun ellers være? Tandfeen!? "Mange tak, hr. Kaleb," sagde hun ganske stille og bøjede hovedet en anelse. Hun forstod ikke, hvorfor den anden tilsyneladende separerede sig fra menneskene. Var der et eller andet umenneskeligt ved ham? Det gjorde, ærligt talt, Madeleine lidt urolig, men hun gav ikke noget videre udtryk for det.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 17, 2007 20:00:40 GMT 1
Kaleb så på Madeleine og sagde "ingen grund til at sige hr til mig jeg har ikke gjort mig fortjent til den slags" og stod og tænkte lidt over hvilken retning det var de skulle i for at komme til Middril det var idet mindste bedre end vampyrenes by der ville han helt sikkert ikke hen
|
|
Madeleine Dubois
Level 1
Memories as sharp as daggers, piercing into the flesh of today
Posts: 15
|
Post by Madeleine Dubois on Aug 17, 2007 20:03:43 GMT 1
Madeleine nikkede blot. "Det er så i orden..." mumlede hun stille og skævede til den anden. Hun vidste ikke helt om hun kunne føle sig tryk ved den anden og det var nok derfor hun stadigvæk rystede en anelse, uden egentlig at lægge helt mærke til det. Det var ikke voldsomt, blot som en skælven af pludselig kulde, selvom natten ikke var helt så koldt endda. Madeleine glattede igen sin nederdel blidt ud og trak låsen på den sølvkæde der hang om hendes hals om i nakken igen. Små, nervøse bevægelser. Hun ventede på at den anden ville føre vejen.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 17, 2007 20:13:42 GMT 1
Kaleb sagde ikke noget men han var da glad for at Madeleine gik med til ikke at sige hr foran hans navn han stod lidt tid endnu inden han begyndte at gå hen mod hende og da han var omkring 3 meter fra hende skiftede han retning så han gik for bi hendes venstre side han sørgerede for at gå langsomt nok til at hun forhåbentlig ikke ville føle ubehag ved at han gik så tæt forbi hende
|
|
Madeleine Dubois
Level 1
Memories as sharp as daggers, piercing into the flesh of today
Posts: 15
|
Post by Madeleine Dubois on Aug 17, 2007 20:18:01 GMT 1
Madeleine holdt varsomt øje med den anden. Hvorfor sagde han nu ikke noget? Hun krøb let sammen igen, da den anden gik over imod hende og åndede lettet op, da han ændrede retningen lidt. Madeleine skyndte sig derefter at følge efter ham igen. Hun skævede stille imod den anden, som hun gik og vidste ikke helt om hun turde sige noget til ham. Madeleine gik nogle få skridt bag ham.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 17, 2007 20:27:31 GMT 1
Kaleb kiggede sig over skulderen og smilede venligt til Madeleine og sagde "du behøver ikke være bange jeg hverken bider eller river" og lød lidt som om han sagde det for sjov selv om det ikke var tilfældet han ville bare gerne have hende til at føle sig mere tryk
|
|
Madeleine Dubois
Level 1
Memories as sharp as daggers, piercing into the flesh of today
Posts: 15
|
Post by Madeleine Dubois on Aug 17, 2007 23:15:55 GMT 1
Madeleine sank en klump og nikkede blot. Hvilken mærkelig fyr - var han helt normal? 'Jeg hverken bider eller river'... Plejede man ikke at nøjes med 'bider'? Hvorfor skulle det der 'river' med? Nå, folk talte vel anderledes altefter, hvor de var vokset op henne. Madeleine nikkede for sig selv, sådan måtte det være. "Kender du virkelig vejen til Middril...?" spurgte hun efter et lille stykke tid og så på den andens ryg, altimens hun gik. Madeleine anede ikke, hvad hun skulle tale med den fremmede om - han syntes at tale lige så lidt som hun selv gjorde. Måske endda mindre.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 18, 2007 6:50:12 GMT 1
Kaleb sagde "nogen lunde jeg kender skoven ret godt" han så sig over skulderen og smilede venligt til Madeleine han tænkte ikke så meget på at snakke bare føre hende tilbage til middril så godt som muligt han var ikke i nærheden ret tit men vidste nogen lunde hvor det lå
|
|
Madeleine Dubois
Level 1
Memories as sharp as daggers, piercing into the flesh of today
Posts: 15
|
Post by Madeleine Dubois on Aug 19, 2007 19:43:49 GMT 1
Madeleine nikkede stille, med tanken om at det egentlig også var alt, man kunne forlange af en guide. Han kendte vejen og kunne føre hende til Middril - menneskebyen, som den åbenbart hed her på egnen. Hun fortsatte blot efter den anden, med skridt i samme tempo som ham og med blikket rettet imod et ubestemmeligt sted på Kalebs ryg. Den var helt dækket af den kappelignende jakke. Madeleine kunne ikke lade være med at smile lidt over den næste tanke der opstod i hendes hoved: "Han ligner næsten sådan en af de der vampyrjægere, man ser på film..."
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 25, 2007 7:14:22 GMT 1
Kaleb smilede til Madeleine inden han så frem for sig og forsøgte at holde en god fart som hun forhåbentlig kunne følge med på han håbede bare at de ikke stødte på enten vampyre eller varulve for så var han nød til at slås med dem så hun kunne nå at flygte men han ville ikke forvandle sig med hende i nærheden hun skulle ikke få at vide hvad han var det ville bare gøre hende urolig eller endnu værre få hende til at flygte panisk fra ham
|
|