tilfældigt møde i skoven

[Kaleb Black]

Kaleb gik i skoven han havde en sort tranch coat og nogler sorte bukser der var for store på som blev holdt oppe af et bælte med et bronze spænde og nogle sorte jogging sko trench coaten var åben og viste at han ikke havde noget på over kroppen inden under han stoppede op et sted hvor der ikke var ret mange træer og kiggede op mod månen den var ikke fuld så han kunne roligt gøre det han var i et godt humør for han havde mødt sin barndoms ven Jenna igen for første gang i flere år for nylig

[Lamia Neridiel]

Lamia stod lænet op ad et træ. Hun havde som sædvanlig sin lange sort kappe på, med hætten trukket ned over hovedet, så kun hendes mund kunne ses. Hun havde et sort og sølvfarvet korset på og et par ret stramme læderbukser, der sad rigtig godt på hende. Hun havde sin halskrave om halsen og stod med armene over kors. Hun havde allerede set hvad formegentlig var en Lycan eftersom hun havde bevæget sig ind på deres område. Hendes øjne kunne svagt skimtes under hætten og virkede helt hvide i det svage lys. Blikket var koldt og ondt, men hendes udstråling rolig og fattet. Prøvede han på noget var han død på stedet.

[Kaleb Black]

Kaleb gik videre men fik en følese af at der var nogen der så på ham han kiggede sig kort omkring men så ikke noget kløede sig kort i håret trak på skuldrene og gik videre mens hans trench coat flagrede lidt bag ham han kunne dog ikke komme af med fornellelsen af at blive kigget på men der var jo ingen i nærheden så vidt han kunne se *underligt* tænkte han kort mens gik ellers bare roligt videre

[Lamia Neridiel]

Et lumsk smil viste sig på hendes læber. Lycanen var gået lige forbi hende og havde ikke engang opdaget det mindste. En lav, kold latter undslap hende. "Jo, der er nogen der holder øje med dig. Er der noget underligt i det?" Sagde hun lavt, og hendes tonefald var en smule fjendtligt. Lamia løftede hovedet en smule, men stadig ikke nok til at kunne se hendes ansigt helt.

[Kaleb Black]

Kaleb så i retning af stemmen han brød sig bestemt ikke om det her han kunne ikke se helt så langt men han kunne godt skimte noget nu hvor han kiggede nærmere men han regnede bestemt ikke med at hvem end skikkelsen var helt sikkert ikke ville ham det godt så han stod klar til at forsøge at flygte hvis det skulle ske at det kom til kamp han følte sig ikke klar til den slags endnu

[Lamia Neridiel]

Lamia stod lidt og holdt øje med ham. Var han dårligt seende? Det var sjældent hos en lycan. Hun studerede ham lidt, men fandt ham ikke sønderligt tiltrækkende ved førstehåndsindtryk. Hun smilte og kom til at blotte sine hugtænder. *årh pyt. Det er ikke værre end at jeg kan overmande ham* På nuværende tidspunkt havde hun ingen intentioner om at skade ham. Hun skubbede hætten lidt længede tilbage, så hendes øjne blev tydelige. Den hvidlige farve fik hendes blik til at se lidt skræmmende ud.

[Kaleb Black]

Kaleb gik forsigtigt lidt tættere på hans sanser havde aldrig været de bedste han kunne ikke helt se hvem det var men helt sikkert ikke en han kendte han anede ikke engang om personen var vampyr varulv eller meneske men de øjne der kiggede ud under hætten brød han sig faktisk om men han slog det væk han ville ikke tænke sådan i en situiation om den han var i nu det var for farligt ikke at være fokuseret

[Lamia Neridiel]

Lamia stod lidt og holdt øje med ham. Næh, hans sanser var ikke de bedste. *Lad os se hvor fjendtlig han er* Hun smilte igen og gik en smule tættere på. "Du har ikke svaret på mit spørgsmål..." sagde hun køligt og holdt æje med han bevægelser. Lamia kunne se at han følte sig lettere truet og var på vagt. Det var bare ikke nok når man stod over for en Ældre. Men det vidste han formegentlig intet om. *ah, de uvidende Lycans*

[Kaleb Black]

Kaleb så kort på skikkelsen inden han svarede "det er der vel egentlig ikke noget underligt i" han var stadig på vagt han ville spæne ved det mindste tegn på at blive angrebet han var simpelthen ikke stærk nok til at slås endnu sidst havde han kun været heldig

[Lamia Neridiel]

Lamia stod lidt og så roligt på ham, så gik hun et par skridt længere hen imod ham. Han var ikke særlig stærk. "Navn?" spurgte hun kort, med en lidt fjendtlig stemme. At vide modpartens navn var altid et kort mere på hånden og det kunne blive meget nyttigt i senere tilfælde. Hun overvejede om hun skulle lade knægten slippe.

[Kaleb Black]

Kaleb svarede ikke han var for anspændt til det han kunne godt se det var en kvinde han talte med nu han kunne ikke svare hende selv hvis han havde lyst fordi han var så anspændt ikke mindst fordi han ikke regnede med at slippe herfra uden skader men væk ville han helt sikkert

[Lamia Neridiel]

Lamia løftede let det ene øjnbryn. Hun gik endnu tættere på så de kun stod lidt over en meter fra hinanden. Hendes øjne blev smalle og hun så koldt på ham. "Navn!" gentog hun lidt hårdere. Han begyndte at irritere hende. *hmm, på vagt er vi? Hvis jeg giver ham en omgang klø kan det være det tiltrække nogen mere interessante Lycans* Lamia stod lidt og overvejede situationen.

[Kaleb Black]

Kaleb trådte nogle skridt tilbage inden han svarede "hvis det virkelig intressere dig så meget så er mit navn Kaleb" han brød sig bestemt ikke om det herkvinden var helt sikkert ikke meneske og nok heller ikke lycan så han havde med en vampyr at gøre og det var han ikke glad for især fordi han heller ikke vidste hvor stærk hun var han brød sig ikke om noget af det

[Lamia Neridiel]

Hun nikkede kort og skubbede hætten helt tilbage sp hele hendes ansigt var synligt. Hendes blå-hvide øjne holdt øje med hans bevægelser og der hvilede et grumt smil på hendes læber. Hendes hud var meget lys, og håret var helt hvidt. Noget af det var sat op i en lille knold, imens resten hang løst, helt ned til hendes knæhaser. "Kaleb...og du er Lycan, ikke?" fortsatte hun, stadig med kold stemme. Joh det var muligt hun ville slå lidt til ham bare for sjov.

[Kaleb Black]

Kaleb sagde "og hvad hvis jeg er?" han vidste at det nærmest var at indirekte indrømme at han var det men han ville helst bare væk herfra og det så hurtigt som muligt for den kvinde der stod lige over for ham havde sansyndligvis ikke tænkt sig at være flink ved ham og så vidt han kunne se var hun vampyr og tilmed en forbandet køn en værre kunne det ikke blive efter hans mening og hun var garanteret også stærk