|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 14, 2007 18:38:24 GMT 1
Kayla havde aldrig været specielt religiøs - det var svært, når ingen syntes at lære en om tro og tillid. Alligevel var der et eller andet ved templet her, der gjorde at hun blev nødt til at udforske det.
Statuerne der stod rundt omkring, lignede ikke nogen, Kayla nogensinde havde set før. De virkede mærkværdigt dyriske nogle af dem, men det var vel heller ikke helt så mærkeligt, som det lød i hendes hovede.
"Vi er trods alt dyr..." sagde tanken, ganske stille og Kayla lod blikket glide videre rundt. Hun havde været varulv længe, men havde først for nyligt fået nys om Lycancity og dens beboere. Indtil da, havde hun ikke vidst at varulve simpelthen havde et helt samfund. Hun troede ulve var lidt for sky til det...
|
|
|
|
Post by musen on Aug 14, 2007 18:46:26 GMT 1
Nattens måne lyste ned på vejen hvor Pandora gik, men hendes skridt var lydløse og hun var på bare fødder. En dårlig vane som altid. Pandora førte en hånd op til hendes hætte som gemte hendes brune lokker og øjne. Med en enkelt bevægelse, lod hun hætten falde om på ryggen mens hun så op på templet. Templet havde Pandora besøgt tre gange siden hun havde sat sig for at besøge det hver dag. Hvorfor hun elskede dette sted, var pågrund af mystiken. Og ærligheden. Ingen kunne lyve her, ingen ville lyve her. Ikke overfor templets statuer eller guder. Pandoras ansigt var blegt men hendes kinder var røde fra rouge, men hun lod hånden finde hætten på ryggen igen, som hun gemte sit ansigt igen med. Hætten faldt på plads og hun gik op at trapperne, mens hendes øjne så ned i gulvet, som altid. Pandora havde alle sine sanser åbne, og på vagt. Man vidste altid.
|
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 14, 2007 18:53:52 GMT 1
Kayla bevægede sig videre rundt i rummet og opdagede i første omgang slet ikke den anden der var kommet ind - måske var det fordi hun ikke sagde en lyd og nærmest gemte sig for offentligheden, eller også var det fordi Kayla var lidt for optaget af statuerne og deres dyriske træk. Nogle af dem, var menneskelige nok, men det var ikke mange der var helt sådan.
"Hvad nu hvis man-"
Et brag lød, da Kayla var gået baglæns ind i et fad der i forvejen stod på gyngende grund. Det klirrede imod gulvet, da fadet splintredes og Kayla skyndte sig straks at samle det op, umådeligt rød i hovedet.
|
|
|
|
Post by musen on Aug 14, 2007 23:21:06 GMT 1
Pandora lagde heller ikke specielt mærke til en anden tilstedeværelse. Hendes tanker var langt væk, mens hun gik sin normale rute gennem templet. Ruten var bare dukket frem for hende, første dag hun trådte ind. Hendes fødder havde ledt hende gennem hele templet, skridt for skridt. Pandora havde ikke fået lov til at selv at bestemme, ruten bestemte hendes bestemmelse. Pandora overvejede om det måske var det man kaldte skæbnen?
Pandora blev revet ud af sine tanker af et brag, som fik hendes fødder til at stoppe ved en gylden sol på gulvet. Pandora lyttede efter flere lyde, og lagde først mærke til nu, nogle ekstre sæt fødder. Pandora har aldrig været specielt nysgerrig anlagt, dog er hun begyndt at være en del overbeskyttende overfor templet. Det blev til at Pandora fik sat igang med hendes fødder igen, og ledte dem mod bragtet.
|
|
