Post by musen on Aug 12, 2007 22:57:11 GMT 1
Navn: Pandora Victoria Frances
Alder: 20
Race: Varulv
Bloodlinje/klan/klasse:
Familie: Frances slægten. En adelig og nobel familie som har tilrevet sig rigdom på ulovlig, som lovlig vis. Indtil videre findes der kun 4 overlevende i Frances klanen, deriblandt Pandora.
Faderen: Benkai Valentin Frances
Moderen: Bellatrix Andora Frances
Halvbroderen: Franklin Valentin Frances
Udseende:
Pandora ejer smukke brune øjne, som lyser hele hendes ansigt op. Hendes hud er bleg, på grund af den er sart om sommeren, men hendes kinder er altid farvede med rouge for at få lidt farve. Pandoras læber er fyldige og lyserøde, mens hendes hår er en normal brun farve som falder i brune lokker ned til skuldrene. Pandora ejer en ejendommelig ung krop, hvor hendes former er som til hendes alder. Pandora ejer en smuk stemme og hendes krop er beregnet til at danse, såvel som at kæmpe yndefuldt.
Personlighed:
Pandora har ingen ekstraordinær personlighed, man kan kalde hende fremtids synet og en kold mø. Pandora har en filosofi som hun fik da hun var barn, indprentet af sin moder gennem tiden og siden hen fra sin broder.
- Rak aldrig en hånd mod verden, den ville aldrig give dig den tilbage. -
- En psykologisk vurdering.
Pandora lider af et meget kendt syndrom som stammer fra mennesket. Hun er bange for at leve. Dette syndrom gør at man hverken vil leve, føle lykke eller vrede, eller tage imod verdens glæde eller ulykker. Man ønske ikke at holde at noget, som man måske vil miste i fremtiden. Man undgår på den måde at føle smerte ved at miste.
Syndromet har en evig atsmofere af ligegladhed, selvom dette sjældent er sandt. Ofret, som lider af disse syndromer kommer ned i selvpålagte deprivationer, hvor de begynder at kunne tænke klart. De kan ikke føle, eller vil ikke føle, og de mærker ikke det mennesker kalder ’følelser’, da det bliver den ligegyldighed for dem, såvel som verden omkring dem.
Syndromet holder Pandora i en evig tidslomme hvor intet kan påvirke hende, og hvor en enkelt klar linje vil vise sig for hende. Dette syndrom har selvfølgelig også bivirkninger.
Når først dette syndrom krakelere, dette kan ske hvis person, her Pandora, ønsker at føle igen. Hvis det sker, vil Pandora komme tilbage til verden på et sekund. Dette kan intet væsen klarere, da ens personlighed og krop nu skal vænnes fra ligegyldigheden og nu tilpasses til det ukendte og følelserne, som normalt er større end aldrig før. Selv dem som opnår at komme ud af dette syndrom, skaber en skal omkring dem selv, på grund af de nye følelser det skaber og lukke for deres indre. De fleste som oplever ønsket om at føle, føler for meget, og lider under det. Det er sket at der er ført til vanvid indenfor en uge.
Baggrund:
Undersøgelse fortaget af Melissa P.
Skrevet 2 dage før hendes død.
Undersøgelses objekt:
Frances, Pandora Victoria.
Syndrom:
Virkeligheds frygt.
Første dag jeg mødte Frances, var hun meget indelukket og hun ville ikke svare på mine spørgsmål. Jeg prøvede at åbne hende ved at fortælle om mig selv, men fandt hurtig ud af at Frances kun var interesseret i sig selv. Derfor spurgte jeg ud om hende, men hun var stadig for indelukket til at kunne fortælle noget om hendes indre.
Hun fortalte om hendes familie, som det første og eneste jeg har kunne få det hele fulde billede af. Moderen, som elsker Frances, har givet Frances muligheden for mange ting og har altid hjulpet hun ud af problemer, selvom Frances aldrig siger hun har problemer. Moderen holdt meget af at male og tegne, som Frances også har arvet. Frances har aldrig fortalt om hendes død, som jeg selv har tilladt mig at undersøge for at få flere informationer. Moderen døde af sindsyge, og de sidste dage i sengen kunne hun ikke engang huske Frances mere. Moderen havde altid været en god fortælle og fortalte vidunderlige historier om nattens væsner, bøger har jeg endda selv læst fra hende. Frances var vokset op med sådanne historier indtil hun fyldte 8 år, og hendes moder begyndte at opføre sig underlig.
Frances fortalte også om hendes fader, en meget ’mystisk’ type, som hun kaldte ham. Frances har aldrig mærket varme følelser fra ham og har lært at tiltale ham med respekt som en herre, og ikke fader. Faderen arbejdede som moderens pengesponser, og lavede film, med hendes temaer og andre historier. Han havde altid succe regner jeg med, siden han havde så mange penge. Frances fik altid hvad hendes hjerte begærede, som hun selv erklære sig enig i, men fik intet omsorg eller kærlighed fra en familie, som jeg finder unaturligt og farligt.
Da Frances begyndte at fortælle, kunne hun ikke stoppe igen. Det var her jeg begyndte at forstå hun var en lystløgner.
Hun kunne lide at fortælle om umulige scener. Hun fortalte om elskere hun havde haft, elskere som krævede ting af hende hun umuligt kunne give. Elskere som var i familien, og som også havde været i moderens seng. Dette er naturligvis en løgn, og jeg prøvede at fortælle hende dette. Frances beregner jeg som en stædig og ulykkesfugl.
En anden løgn hun holdt af at citere til, var hendes oplevelse en nat da hun var 11 år. Stadig så ung, at hun umuligt kunne have husket den så klart som hun vil huske den. Natten var det fuldmåne og Frances fortalte hvordan hun var blevet ledt ud af sine elskere, på en båd midt i havet. Derfra måtte hun været bange, men hun fortæller hun ikke følte noget. Hun lyver derved. Frances fortalte farverigt hvordan hun blev iklædt hendes tøj, og skulle selv svømme ind til bredden. Da jeg prøvede at få flere oplysninger ud af hendes historie, sagde hun bare at jeg allerede vidste for meget og hun ikke ønskede død over mig. At hun talte om død i hendes alder, var normalt og jeg spurgte mere ind til det. Men Frances var stædig og ville ikke fortælle det i mere detaljer. Frances ville dog godt få videre med sin historie, og det var det jeg fandt allermest fascinerende. Hvis hun var en lystløgner, ville man normalt ikke ligge for mange informationer på bordet, heller ville man ønske at fortsætte en historie, som allerede en ikke troede på.
Frances fortalte hvilken hård kamp det var at kæmpe mod havet, som selvfølgelig måtte have været sandt, hvis historien var det. Frances holder dog altid en pause når historien når dette højdepunkt, og jeg har det som om hun springer et afsnit over jeg ikke har nogle oplysninger om. Frances går dog videre, ved at hun på stranden, efter at hevet sig op fra havet, gik mod stencirklen hvor tre mænd klædt i pelsede kapper stod. Frances siger hun ikke kendte dem, men hvis dette var sandt, ville hun normalt være bange og løbe fra dem. Så jeg antager hun kendte alle hendes elskere og mænd i pelskapper.
Frances lader sig derpå smøreres ind i blod, som jeg finder modbydeligt hvad unge børn nu til dags overvejer i deres hoved. Og en af de tre mænd giver hende en advarsel; Du må aldrig forlade cirklen. Denne advarsel finder jeg troværdig nok, men jeg kan på ingen måde forstille mig Frances ville have nok mod til at blive der og adlyde nogle. Frances tøver ikke ved denne del af historien, og beretter bredvilligt om den næste del.
Ulven, en forvokset en understreger hun, lod til at komme ud af bakken og de tre mænd forsvandt løbende på fire ben. Ulven, som hylede mod månen, og jeg på den måde betegnet det som en varulv, endnu et tegn på historien er en løgn. Ulven gik først rundt om Frances, som roligt betragtede den uden at frygte. Elskerne havde allerede forsikret hende om af ulven ville æde hende hvis hun frygtede den mindste smule. Varulven kom aldrig indenfor cirklen, og det er en pointe jeg ikke helt kan forstå. Igen er det som om Frances springer et kapitel over, og undlader den støre klimaks i hendes beretning. Varulven kommer dog til at bide Frances i armen og i hendes historie siger hun også at hun havde elskov med denne varulv. Som på ingen måde kunne være sandt. Varulven måtte være dyrisk og da Frances var smurt ind i blod, ville hun blive ædt hvis hun stod stille nok. Jeg prøvede at komme nærmere ind på selve varulven, og jeg fik kun en titel; Kongen. Dette måtte være fordi Frances savnede en fader rolles så meget, at hun gjorde ham til en titel værdig. Der findes ingen konge. Frances beretning kun for løgnen skyld, har jeg aldrig fundet pointen med. Der er ingen gemte hentydninger, men en masse forbindelser med hendes moders historier hun var fyldt med fra barndommen.
Jeg har aldrig kunne vurdere om Frances var opmærksom på hendes historier, men hun nægtede stædigt at de var sande. Jeg gav op med at forklare hende andet og optog dette fact som en frygt for nattens væsner.
Frances fortalte aldrig meget om sine elskere, som optog meget min opmærksomhed. Hun siger at elskerne ikke elskede hende, eller hun dem. Alligevel kom de til hendes seng og besad hende med vold eller uden.
Jeg spurgte om Frances havde fortalt dette til hendes forældre, og hun nikkede godvilligt. Dog fortæller Frances også at hendes fader lod det være, og gjorde intet ved det. Mens hendes moder, før hendes død, havde lagt en hånd på Frances kind og smiler lykkelig.
Min vurdering af Frances er at hun lider af en frygt for at leve. Hun lever derfor en del i hendes historier som hun opdigter på for at komme nær moderens fantasi verden om nattens væsner. Og Frances aldrig lader sig påvirker af noget som helst.
Hvorfor jeg fik Frances som patient, var på grund af hendes broder som betalte for hver eneste møde med mig. Jeg har dog aldrig mødt denne broder, kun talt med ham over telefonen. Selv Frances har aldrig nævnt ham. Selv da jeg spurgte, var min vurdering at hun frygter ham. Hendes øjne er blanke da hun fortæller at hun kender ingen broder. Hendes moder og fader ingen børn andre end hende fik. Jeg kan læse i hendes øjne at dette er sandt, selv er der intet registre i slægten om en broder. Alligevel er jeg sikker på denne broder findes og at broderen ønsker at Frances vågner op fra hendes historier, og begynder at leve livet. I alle de timer hun har været på besøg hos mig, har hun aldrig ændret ansigtsudtryk og har altid været alvorlig og ligeglad.
Andet:
Dronning af Varulvene
_____________
Stats:
Styrke:
Udholdenhed:
Hurtighed:
Mentalitet:
¨
Præcision:
Alder: 20
Race: Varulv
Bloodlinje/klan/klasse:
Familie: Frances slægten. En adelig og nobel familie som har tilrevet sig rigdom på ulovlig, som lovlig vis. Indtil videre findes der kun 4 overlevende i Frances klanen, deriblandt Pandora.
Faderen: Benkai Valentin Frances
Moderen: Bellatrix Andora Frances
Halvbroderen: Franklin Valentin Frances
Udseende:
Pandora ejer smukke brune øjne, som lyser hele hendes ansigt op. Hendes hud er bleg, på grund af den er sart om sommeren, men hendes kinder er altid farvede med rouge for at få lidt farve. Pandoras læber er fyldige og lyserøde, mens hendes hår er en normal brun farve som falder i brune lokker ned til skuldrene. Pandora ejer en ejendommelig ung krop, hvor hendes former er som til hendes alder. Pandora ejer en smuk stemme og hendes krop er beregnet til at danse, såvel som at kæmpe yndefuldt.
Personlighed:
Pandora har ingen ekstraordinær personlighed, man kan kalde hende fremtids synet og en kold mø. Pandora har en filosofi som hun fik da hun var barn, indprentet af sin moder gennem tiden og siden hen fra sin broder.
- Rak aldrig en hånd mod verden, den ville aldrig give dig den tilbage. -
- En psykologisk vurdering.
Pandora lider af et meget kendt syndrom som stammer fra mennesket. Hun er bange for at leve. Dette syndrom gør at man hverken vil leve, føle lykke eller vrede, eller tage imod verdens glæde eller ulykker. Man ønske ikke at holde at noget, som man måske vil miste i fremtiden. Man undgår på den måde at føle smerte ved at miste.
Syndromet har en evig atsmofere af ligegladhed, selvom dette sjældent er sandt. Ofret, som lider af disse syndromer kommer ned i selvpålagte deprivationer, hvor de begynder at kunne tænke klart. De kan ikke føle, eller vil ikke føle, og de mærker ikke det mennesker kalder ’følelser’, da det bliver den ligegyldighed for dem, såvel som verden omkring dem.
Syndromet holder Pandora i en evig tidslomme hvor intet kan påvirke hende, og hvor en enkelt klar linje vil vise sig for hende. Dette syndrom har selvfølgelig også bivirkninger.
Når først dette syndrom krakelere, dette kan ske hvis person, her Pandora, ønsker at føle igen. Hvis det sker, vil Pandora komme tilbage til verden på et sekund. Dette kan intet væsen klarere, da ens personlighed og krop nu skal vænnes fra ligegyldigheden og nu tilpasses til det ukendte og følelserne, som normalt er større end aldrig før. Selv dem som opnår at komme ud af dette syndrom, skaber en skal omkring dem selv, på grund af de nye følelser det skaber og lukke for deres indre. De fleste som oplever ønsket om at føle, føler for meget, og lider under det. Det er sket at der er ført til vanvid indenfor en uge.
Baggrund:
Undersøgelse fortaget af Melissa P.
Skrevet 2 dage før hendes død.
Undersøgelses objekt:
Frances, Pandora Victoria.
Syndrom:
Virkeligheds frygt.
Første dag jeg mødte Frances, var hun meget indelukket og hun ville ikke svare på mine spørgsmål. Jeg prøvede at åbne hende ved at fortælle om mig selv, men fandt hurtig ud af at Frances kun var interesseret i sig selv. Derfor spurgte jeg ud om hende, men hun var stadig for indelukket til at kunne fortælle noget om hendes indre.
Hun fortalte om hendes familie, som det første og eneste jeg har kunne få det hele fulde billede af. Moderen, som elsker Frances, har givet Frances muligheden for mange ting og har altid hjulpet hun ud af problemer, selvom Frances aldrig siger hun har problemer. Moderen holdt meget af at male og tegne, som Frances også har arvet. Frances har aldrig fortalt om hendes død, som jeg selv har tilladt mig at undersøge for at få flere informationer. Moderen døde af sindsyge, og de sidste dage i sengen kunne hun ikke engang huske Frances mere. Moderen havde altid været en god fortælle og fortalte vidunderlige historier om nattens væsner, bøger har jeg endda selv læst fra hende. Frances var vokset op med sådanne historier indtil hun fyldte 8 år, og hendes moder begyndte at opføre sig underlig.
Frances fortalte også om hendes fader, en meget ’mystisk’ type, som hun kaldte ham. Frances har aldrig mærket varme følelser fra ham og har lært at tiltale ham med respekt som en herre, og ikke fader. Faderen arbejdede som moderens pengesponser, og lavede film, med hendes temaer og andre historier. Han havde altid succe regner jeg med, siden han havde så mange penge. Frances fik altid hvad hendes hjerte begærede, som hun selv erklære sig enig i, men fik intet omsorg eller kærlighed fra en familie, som jeg finder unaturligt og farligt.
Da Frances begyndte at fortælle, kunne hun ikke stoppe igen. Det var her jeg begyndte at forstå hun var en lystløgner.
Hun kunne lide at fortælle om umulige scener. Hun fortalte om elskere hun havde haft, elskere som krævede ting af hende hun umuligt kunne give. Elskere som var i familien, og som også havde været i moderens seng. Dette er naturligvis en løgn, og jeg prøvede at fortælle hende dette. Frances beregner jeg som en stædig og ulykkesfugl.
En anden løgn hun holdt af at citere til, var hendes oplevelse en nat da hun var 11 år. Stadig så ung, at hun umuligt kunne have husket den så klart som hun vil huske den. Natten var det fuldmåne og Frances fortalte hvordan hun var blevet ledt ud af sine elskere, på en båd midt i havet. Derfra måtte hun været bange, men hun fortæller hun ikke følte noget. Hun lyver derved. Frances fortalte farverigt hvordan hun blev iklædt hendes tøj, og skulle selv svømme ind til bredden. Da jeg prøvede at få flere oplysninger ud af hendes historie, sagde hun bare at jeg allerede vidste for meget og hun ikke ønskede død over mig. At hun talte om død i hendes alder, var normalt og jeg spurgte mere ind til det. Men Frances var stædig og ville ikke fortælle det i mere detaljer. Frances ville dog godt få videre med sin historie, og det var det jeg fandt allermest fascinerende. Hvis hun var en lystløgner, ville man normalt ikke ligge for mange informationer på bordet, heller ville man ønske at fortsætte en historie, som allerede en ikke troede på.
Frances fortalte hvilken hård kamp det var at kæmpe mod havet, som selvfølgelig måtte have været sandt, hvis historien var det. Frances holder dog altid en pause når historien når dette højdepunkt, og jeg har det som om hun springer et afsnit over jeg ikke har nogle oplysninger om. Frances går dog videre, ved at hun på stranden, efter at hevet sig op fra havet, gik mod stencirklen hvor tre mænd klædt i pelsede kapper stod. Frances siger hun ikke kendte dem, men hvis dette var sandt, ville hun normalt være bange og løbe fra dem. Så jeg antager hun kendte alle hendes elskere og mænd i pelskapper.
Frances lader sig derpå smøreres ind i blod, som jeg finder modbydeligt hvad unge børn nu til dags overvejer i deres hoved. Og en af de tre mænd giver hende en advarsel; Du må aldrig forlade cirklen. Denne advarsel finder jeg troværdig nok, men jeg kan på ingen måde forstille mig Frances ville have nok mod til at blive der og adlyde nogle. Frances tøver ikke ved denne del af historien, og beretter bredvilligt om den næste del.
Ulven, en forvokset en understreger hun, lod til at komme ud af bakken og de tre mænd forsvandt løbende på fire ben. Ulven, som hylede mod månen, og jeg på den måde betegnet det som en varulv, endnu et tegn på historien er en løgn. Ulven gik først rundt om Frances, som roligt betragtede den uden at frygte. Elskerne havde allerede forsikret hende om af ulven ville æde hende hvis hun frygtede den mindste smule. Varulven kom aldrig indenfor cirklen, og det er en pointe jeg ikke helt kan forstå. Igen er det som om Frances springer et kapitel over, og undlader den støre klimaks i hendes beretning. Varulven kommer dog til at bide Frances i armen og i hendes historie siger hun også at hun havde elskov med denne varulv. Som på ingen måde kunne være sandt. Varulven måtte være dyrisk og da Frances var smurt ind i blod, ville hun blive ædt hvis hun stod stille nok. Jeg prøvede at komme nærmere ind på selve varulven, og jeg fik kun en titel; Kongen. Dette måtte være fordi Frances savnede en fader rolles så meget, at hun gjorde ham til en titel værdig. Der findes ingen konge. Frances beretning kun for løgnen skyld, har jeg aldrig fundet pointen med. Der er ingen gemte hentydninger, men en masse forbindelser med hendes moders historier hun var fyldt med fra barndommen.
Jeg har aldrig kunne vurdere om Frances var opmærksom på hendes historier, men hun nægtede stædigt at de var sande. Jeg gav op med at forklare hende andet og optog dette fact som en frygt for nattens væsner.
Frances fortalte aldrig meget om sine elskere, som optog meget min opmærksomhed. Hun siger at elskerne ikke elskede hende, eller hun dem. Alligevel kom de til hendes seng og besad hende med vold eller uden.
Jeg spurgte om Frances havde fortalt dette til hendes forældre, og hun nikkede godvilligt. Dog fortæller Frances også at hendes fader lod det være, og gjorde intet ved det. Mens hendes moder, før hendes død, havde lagt en hånd på Frances kind og smiler lykkelig.
Min vurdering af Frances er at hun lider af en frygt for at leve. Hun lever derfor en del i hendes historier som hun opdigter på for at komme nær moderens fantasi verden om nattens væsner. Og Frances aldrig lader sig påvirker af noget som helst.
Hvorfor jeg fik Frances som patient, var på grund af hendes broder som betalte for hver eneste møde med mig. Jeg har dog aldrig mødt denne broder, kun talt med ham over telefonen. Selv Frances har aldrig nævnt ham. Selv da jeg spurgte, var min vurdering at hun frygter ham. Hendes øjne er blanke da hun fortæller at hun kender ingen broder. Hendes moder og fader ingen børn andre end hende fik. Jeg kan læse i hendes øjne at dette er sandt, selv er der intet registre i slægten om en broder. Alligevel er jeg sikker på denne broder findes og at broderen ønsker at Frances vågner op fra hendes historier, og begynder at leve livet. I alle de timer hun har været på besøg hos mig, har hun aldrig ændret ansigtsudtryk og har altid været alvorlig og ligeglad.
Andet:
Dronning af Varulvene
_____________
Stats:
Styrke:
Udholdenhed:
Hurtighed:
Mentalitet:
¨
Præcision:
