Post by Milosh Drown on Aug 10, 2007 21:01:21 GMT 1
Navn: Milosh Drown
Alder: 21Synligt (Over 8835)
Race: Vampyr(Fuldblod)
Bloodline/klan: Niridiel
Familie: Milosh mistede sin familie i en stor brand langt tilbage i tiden. Mere om dette i hans baggrund.
Udseende: Milosh er en ung mand i starten af 20’erne, han har langt sort glat hår som hænger ned over hans skuldre og ned på hans brystkasse. Hans hud er bleg, næsten helt hvid. Hans pande hår er slået ud til siderne så de for et lille sving nærmest og gør hans pande og øjne fri for hår. Hans hår minder meget om Vlad "Tepes" Dracul's hår, bare i sort. Han har en lang sort frakke på og et par sorte jeans der matcher til jakken, hans overkrop er bare under jakken som for det meste er halvt åben. Han har et mørkt kors hængende i en lang metal kæde som er snoret flere gange rundt om halsen, løst(selvfølgelig ikke en i sølv
).
Han har også en enkelt sort læder handske som er hægtet fast i en lang kæde til at jakke, han har længe og fine negle, da han går meget op i sit udseende, specielt sine negle. Han er tynd og hans ansigt er smalt og fint, hans øjne er grønne og dybe. Med et enkelte par blodskudte streger i dem. Han har dog muskler men det er ikke så tydeligt.
Personlighed: Milosh Drown er en vampyr der er utroligt glad for at være den han er. Han nyder at være vampyr.. mere end normalt. Han er utroligt provokerende og lettere ond over for sine ofre, han leget tit med dem og sørger for at gøre dem utroligt bange og skræmte. Dette for ofte deres adrenalin til at pumpe helt utroligt. Men han bruger ikke for længe for hvis det tager for lang tid bliver det kedeligt og adrenalinen aftager sig muligvis eller også når hans ofre at tænke for meget over det og finder en måde at slippe væk på det skete en enkelt gang før hvor han fik kastet en god håndfuld grus i ansigtet, både øjne og mund så han ikke havde særlig meget at gøre end at lade offeret slippe væk, han fik dog opsporet ofret igen og slået personen ihjel grufuldt. Han er ikke særlig behagelig over for fremmede medmindre de er svagere end ham selv. Hvis de er stærkere holder han sig for det meste væk. Han kan ikke klare at tabe eller lide nederlag, han hader at være svagere end andre.
Baggrund: Milosh blev født af vampyrer. Både hans Moder og Fader var stærke vampyrer(meget unge da de fik ham) men uheldigvis. Var han ikke særlig gammel før hans familie endte i en stor brand, for de fleste ville man tro at det var en helt almindelig brand, men den var påsat af vampyr jægere. Jægerne brød ind i deres hus ved dagslys og rev taget ned og forældrenes kister op så de blev ramt direkte af solen lys. De kunne intet gøre mod det eftersom at vampyr jægerne var mange og de havde sølv og træ pæle, jægerne vidste ikke om noget af det virkede men de prøvede sig frem med det hele. Alt hvad de havde hørt om, hvidløg, sollys, træ pæle, sølv og kors alt hvad folk havde snakket om.. en gammel mand havde sagt noget om øl så de havde også øl med som de kastede ud over vampyrerne.
Forældrene døde til sidst, mens Milosh sov trygt i hjørnet af huset. Hans kiste var ikke særlig stor eftersom han stadig var et barn.
Jægerne lagde ikke mærke til ham af en ukendt grund.
De satte ild til huset før de forlod det var at være sikker på alting døde.
Solen var næsten gået ned da Milosh vågnede og rev kistelåget af og blev ramt delvist på overarmen og på kinden af sollyset. Men han kastede sig ind mod en væg hvor han var i sikkerhed mod lyset, der var utroligt varmt i huset, men det var ikke underligt der var ild i hele den ene side og det spredte sig ret hurtigt, men Milosh kunne intet gøre før solen var gået ned, Han vidste ikke hvor meget han kunne gøre, og han var klar til enten at brænde op, Sollys eller ild. Han valgte selv. Han vidste der var 2 udgange i huset, den ene var døren som var dækket af flammer men den side var mod øst så han kunne undgå solen. (solen står op i øst så den går ned i vest) han kiggede mod vinduet i øst siden og kunne se de sidste solstråler skinnede ind gennem det. Det var flammer og ingen sol eller ingen flammer men sol.. han valgte flammerne. Hvis han bare sprang hurtigt igennem ville det måske ikke gå særlig galt. Han kravlede han mod vinduet så han stod ved siden af det. Han rev gardinet ned og kastede det over sig. Det var et halv gennemsigtigt silke gardin, og ville brænde hurtigt. Men det ville måske beskytte en smule. Han satte i løb mod døren og sprang over en falden loft bjælke med et hvæs sprang han gennem flammerne og kunne mærke hvordan de slikkede om af ham og satte ild til gardinet og hans tøj. Han nåede endelig til døren som var lukket han bankede sin skulder ind i den og den knækkede sammen da den var gjort godt mør efter flammerne. Han rullede ud gennem døren og ud i skyggen fra huset stadig stående vægge men vidste han måtte komme væk, ilden ville sprede sig til hele byen da alting stod meget tæt.
Han kastede gardinet af sig og fik slukket ilden i hans bukser og trøje før det gik helt i stykket. Men det var godt svedet og han havde fået en rift over kinden og brandsår på venstre ben, det helede langsomt fordi han var sulten og ikke havde fået sovet særligt længe.
Han kæmpede sig gennem byen ved hjælp af skyggerne folk var gået til ro og det eneste sted i landsbyen der var nogen der stadig var oppe var på kroen.
Han måtte have noget at spise. Solen var nu gået helt ned og han gik hen mod kroen.
Kroen var ikke så stor da landsbyen var lille men det så ud til at halvdelen af byen var der. Selvom dens menneskemængde var blevet lidt mindre siden hans familie flyttede ind, Milosh håbede på at finde sine forældre på kroen da han ikke havde set dem i huset. Han frygtede at de var døde. Men intet var sikkert. (selvom de var døde, han så dem bare ikke fordi de var dækket af en loftsblæjlke og ild).
Milosh fik øje på en ung kvinde der sad for sig selv i et hjørne, han gik roligt over til hende og satte sig ned ved siden af hende, hun kiggede lidt på ham men før hun vidste af det var hun blevet revet ned på gulvet og ind under et bord hvor Milosh havde hugget tænderne i hende, hun nåede ikke engang at skrige eftersom han havde en hånd over hendes mund.
Han havde ikke rigtig tid til at spise/drikke lige nu, eftersom han blev nød til at finde et nyt sted før det blev dag igen.
Han havde selvfølgelig også hele natten for sig men han skulle også finde sine forældre. Da han var færdig med den unge kvinde efterlod han hende under bordet der heldigvis havde en dug så folk ikke fandt hende før han var væk. Han skyndte sig ud af døren dog ikke så folk lagde mærke til at han næsten løb.
Da han var udenfor satte han op i fart, han var hurtig. Også for en vampyr at være. Men ligeså var hans styrke stor. Da han nåede tilbage til huset greb han og den første bjælke der var stadig gløder i den et menneske ville kun se den på grund af gløderne fordi det var helt mørkt nu og det var for langt tilbage i tiden til at der var gade lygter. Folk boede i træ huse og lavede næsten alt af sten, kun få havde råd til metal. Og ingen i byen var så rige. Han flåede bjælken op i luften og kastede den et stykke, den var tung så den kom ikke så langt men langt nok til at han kunne se hans faders arm stikke ud fra træ bjælkerne. Milosh trådte et skridt baglæns og holdt en hånd foran munden. Han bed sig selv i knoen for ikke at blive for sentimental. Men han bed for hårdt så han begyndte at bløde, han havde lige drukket fra kvinden så det var ret meget blod. Men det var kun et lille hul (huller) han havde lavet så det var ikke slemt. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han ville helst ikke se hvor slemt det stod til under brædderne, han vidste bare de var døde. Ellers ville de sagtens have kunnet have kommet fri af bjælkerne.
Han tænkte på om han skulle få gang i ilden igen for at bruge det som deres endelige kiste, men med hvad? Og de var nok allerede stort set færdige nu.. der var intet at gøre. Han bestemte sig for at fjerne bjælkerne så solens lys ville brænde dem til aske.(når de bliver helt brændt op af solen bliver de vel til aske)
Milosh skubbede bjælkerne væk så de var helt fri og ville med sikkerhed blive ramt direkte af solens stråler når solen stod op. De var allerede slemt forbrændt og ikke kun af ilden men også af solen. De havde begge en pæl gennem hjertet og et fed hvidløg i munden. Milosh stod og kiggede lidt, det var helt klart solen der havde gjort det af med dem. Flere steder havde den brændt hele vejen igennem deres krop, mest på hænderne og armene. Han gøs ved synet af sine forældres lig og bestemte sig for at løbe væk. Han tog et skridt baglæns før han snurrede rundt på stedet og løb, han løb så hurtigt han kunne, af sin vampyr krops fulde potentiale. Han var ikke helt sikker på hvor han ville tage hen, Hvad han ville gøre. Men hvor mange ting kunne han overhovedet gøre.. Han måtte bare fortsætte nogenlunde som før. Men i nat.. i nat ville han finde et nyt sted at sove.
Han fandt hurtigt et nyt sted blot efter 35 minutter eller noget i den stil havde han fundet en vin kælder på en større gård. Den var ikke så stor men det var også til han fandt noget han havde for sig selv. Han havde støvet sig selv op i et hjørne så han ikke blev opdaget hvis folk gik ned i kælderen. Medmindre de kiggede godt efter.
Han levede i den kælder et stykke tid og hver nat efter solen var gået ned over horisonten dræbte han og drak en persons blod på kroen. Det var svært ikke at blive opdaget og folk begyndte at blive indenfor da de var overbevist om at der var en morder i byen.
Efter noget tid regnede de ud det var ham, en vampyr. Og de indsatte en dusør på hans hoved. Så af den grund blev han nød til at flytte. Han rejste længe og om natten brød han ind i et hus dræbte alt og alle der boede der og brugte stedet til at sove om dagen.
Sådan har hans liv stået på i lang tid nu, og han er blevet en ældre vampyr, Han har fulgt tidens gang og set hvordan mennesket udviklede deres våben, og stortset glemte om landbrug og de ting der var vigtige.
Andet: Intet endnu
Stats:
Styrke: 3
Udholdenhed: 14
Hurtighed: 6
Mentalitet: 3
Præcision: 5
Alder: 21Synligt (Over 8835)
Race: Vampyr(Fuldblod)
Bloodline/klan: Niridiel
Familie: Milosh mistede sin familie i en stor brand langt tilbage i tiden. Mere om dette i hans baggrund.
Udseende: Milosh er en ung mand i starten af 20’erne, han har langt sort glat hår som hænger ned over hans skuldre og ned på hans brystkasse. Hans hud er bleg, næsten helt hvid. Hans pande hår er slået ud til siderne så de for et lille sving nærmest og gør hans pande og øjne fri for hår. Hans hår minder meget om Vlad "Tepes" Dracul's hår, bare i sort. Han har en lang sort frakke på og et par sorte jeans der matcher til jakken, hans overkrop er bare under jakken som for det meste er halvt åben. Han har et mørkt kors hængende i en lang metal kæde som er snoret flere gange rundt om halsen, løst(selvfølgelig ikke en i sølv
).Han har også en enkelt sort læder handske som er hægtet fast i en lang kæde til at jakke, han har længe og fine negle, da han går meget op i sit udseende, specielt sine negle. Han er tynd og hans ansigt er smalt og fint, hans øjne er grønne og dybe. Med et enkelte par blodskudte streger i dem. Han har dog muskler men det er ikke så tydeligt.
Personlighed: Milosh Drown er en vampyr der er utroligt glad for at være den han er. Han nyder at være vampyr.. mere end normalt. Han er utroligt provokerende og lettere ond over for sine ofre, han leget tit med dem og sørger for at gøre dem utroligt bange og skræmte. Dette for ofte deres adrenalin til at pumpe helt utroligt. Men han bruger ikke for længe for hvis det tager for lang tid bliver det kedeligt og adrenalinen aftager sig muligvis eller også når hans ofre at tænke for meget over det og finder en måde at slippe væk på det skete en enkelt gang før hvor han fik kastet en god håndfuld grus i ansigtet, både øjne og mund så han ikke havde særlig meget at gøre end at lade offeret slippe væk, han fik dog opsporet ofret igen og slået personen ihjel grufuldt. Han er ikke særlig behagelig over for fremmede medmindre de er svagere end ham selv. Hvis de er stærkere holder han sig for det meste væk. Han kan ikke klare at tabe eller lide nederlag, han hader at være svagere end andre.
Baggrund: Milosh blev født af vampyrer. Både hans Moder og Fader var stærke vampyrer(meget unge da de fik ham) men uheldigvis. Var han ikke særlig gammel før hans familie endte i en stor brand, for de fleste ville man tro at det var en helt almindelig brand, men den var påsat af vampyr jægere. Jægerne brød ind i deres hus ved dagslys og rev taget ned og forældrenes kister op så de blev ramt direkte af solen lys. De kunne intet gøre mod det eftersom at vampyr jægerne var mange og de havde sølv og træ pæle, jægerne vidste ikke om noget af det virkede men de prøvede sig frem med det hele. Alt hvad de havde hørt om, hvidløg, sollys, træ pæle, sølv og kors alt hvad folk havde snakket om.. en gammel mand havde sagt noget om øl så de havde også øl med som de kastede ud over vampyrerne.
Forældrene døde til sidst, mens Milosh sov trygt i hjørnet af huset. Hans kiste var ikke særlig stor eftersom han stadig var et barn.
Jægerne lagde ikke mærke til ham af en ukendt grund.
De satte ild til huset før de forlod det var at være sikker på alting døde.
Solen var næsten gået ned da Milosh vågnede og rev kistelåget af og blev ramt delvist på overarmen og på kinden af sollyset. Men han kastede sig ind mod en væg hvor han var i sikkerhed mod lyset, der var utroligt varmt i huset, men det var ikke underligt der var ild i hele den ene side og det spredte sig ret hurtigt, men Milosh kunne intet gøre før solen var gået ned, Han vidste ikke hvor meget han kunne gøre, og han var klar til enten at brænde op, Sollys eller ild. Han valgte selv. Han vidste der var 2 udgange i huset, den ene var døren som var dækket af flammer men den side var mod øst så han kunne undgå solen. (solen står op i øst så den går ned i vest) han kiggede mod vinduet i øst siden og kunne se de sidste solstråler skinnede ind gennem det. Det var flammer og ingen sol eller ingen flammer men sol.. han valgte flammerne. Hvis han bare sprang hurtigt igennem ville det måske ikke gå særlig galt. Han kravlede han mod vinduet så han stod ved siden af det. Han rev gardinet ned og kastede det over sig. Det var et halv gennemsigtigt silke gardin, og ville brænde hurtigt. Men det ville måske beskytte en smule. Han satte i løb mod døren og sprang over en falden loft bjælke med et hvæs sprang han gennem flammerne og kunne mærke hvordan de slikkede om af ham og satte ild til gardinet og hans tøj. Han nåede endelig til døren som var lukket han bankede sin skulder ind i den og den knækkede sammen da den var gjort godt mør efter flammerne. Han rullede ud gennem døren og ud i skyggen fra huset stadig stående vægge men vidste han måtte komme væk, ilden ville sprede sig til hele byen da alting stod meget tæt.
Han kastede gardinet af sig og fik slukket ilden i hans bukser og trøje før det gik helt i stykket. Men det var godt svedet og han havde fået en rift over kinden og brandsår på venstre ben, det helede langsomt fordi han var sulten og ikke havde fået sovet særligt længe.
Han kæmpede sig gennem byen ved hjælp af skyggerne folk var gået til ro og det eneste sted i landsbyen der var nogen der stadig var oppe var på kroen.
Han måtte have noget at spise. Solen var nu gået helt ned og han gik hen mod kroen.
Kroen var ikke så stor da landsbyen var lille men det så ud til at halvdelen af byen var der. Selvom dens menneskemængde var blevet lidt mindre siden hans familie flyttede ind, Milosh håbede på at finde sine forældre på kroen da han ikke havde set dem i huset. Han frygtede at de var døde. Men intet var sikkert. (selvom de var døde, han så dem bare ikke fordi de var dækket af en loftsblæjlke og ild).
Milosh fik øje på en ung kvinde der sad for sig selv i et hjørne, han gik roligt over til hende og satte sig ned ved siden af hende, hun kiggede lidt på ham men før hun vidste af det var hun blevet revet ned på gulvet og ind under et bord hvor Milosh havde hugget tænderne i hende, hun nåede ikke engang at skrige eftersom han havde en hånd over hendes mund.
Han havde ikke rigtig tid til at spise/drikke lige nu, eftersom han blev nød til at finde et nyt sted før det blev dag igen.
Han havde selvfølgelig også hele natten for sig men han skulle også finde sine forældre. Da han var færdig med den unge kvinde efterlod han hende under bordet der heldigvis havde en dug så folk ikke fandt hende før han var væk. Han skyndte sig ud af døren dog ikke så folk lagde mærke til at han næsten løb.
Da han var udenfor satte han op i fart, han var hurtig. Også for en vampyr at være. Men ligeså var hans styrke stor. Da han nåede tilbage til huset greb han og den første bjælke der var stadig gløder i den et menneske ville kun se den på grund af gløderne fordi det var helt mørkt nu og det var for langt tilbage i tiden til at der var gade lygter. Folk boede i træ huse og lavede næsten alt af sten, kun få havde råd til metal. Og ingen i byen var så rige. Han flåede bjælken op i luften og kastede den et stykke, den var tung så den kom ikke så langt men langt nok til at han kunne se hans faders arm stikke ud fra træ bjælkerne. Milosh trådte et skridt baglæns og holdt en hånd foran munden. Han bed sig selv i knoen for ikke at blive for sentimental. Men han bed for hårdt så han begyndte at bløde, han havde lige drukket fra kvinden så det var ret meget blod. Men det var kun et lille hul (huller) han havde lavet så det var ikke slemt. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han ville helst ikke se hvor slemt det stod til under brædderne, han vidste bare de var døde. Ellers ville de sagtens have kunnet have kommet fri af bjælkerne.
Han tænkte på om han skulle få gang i ilden igen for at bruge det som deres endelige kiste, men med hvad? Og de var nok allerede stort set færdige nu.. der var intet at gøre. Han bestemte sig for at fjerne bjælkerne så solens lys ville brænde dem til aske.(når de bliver helt brændt op af solen bliver de vel til aske)
Milosh skubbede bjælkerne væk så de var helt fri og ville med sikkerhed blive ramt direkte af solens stråler når solen stod op. De var allerede slemt forbrændt og ikke kun af ilden men også af solen. De havde begge en pæl gennem hjertet og et fed hvidløg i munden. Milosh stod og kiggede lidt, det var helt klart solen der havde gjort det af med dem. Flere steder havde den brændt hele vejen igennem deres krop, mest på hænderne og armene. Han gøs ved synet af sine forældres lig og bestemte sig for at løbe væk. Han tog et skridt baglæns før han snurrede rundt på stedet og løb, han løb så hurtigt han kunne, af sin vampyr krops fulde potentiale. Han var ikke helt sikker på hvor han ville tage hen, Hvad han ville gøre. Men hvor mange ting kunne han overhovedet gøre.. Han måtte bare fortsætte nogenlunde som før. Men i nat.. i nat ville han finde et nyt sted at sove.
Han fandt hurtigt et nyt sted blot efter 35 minutter eller noget i den stil havde han fundet en vin kælder på en større gård. Den var ikke så stor men det var også til han fandt noget han havde for sig selv. Han havde støvet sig selv op i et hjørne så han ikke blev opdaget hvis folk gik ned i kælderen. Medmindre de kiggede godt efter.
Han levede i den kælder et stykke tid og hver nat efter solen var gået ned over horisonten dræbte han og drak en persons blod på kroen. Det var svært ikke at blive opdaget og folk begyndte at blive indenfor da de var overbevist om at der var en morder i byen.
Efter noget tid regnede de ud det var ham, en vampyr. Og de indsatte en dusør på hans hoved. Så af den grund blev han nød til at flytte. Han rejste længe og om natten brød han ind i et hus dræbte alt og alle der boede der og brugte stedet til at sove om dagen.
Sådan har hans liv stået på i lang tid nu, og han er blevet en ældre vampyr, Han har fulgt tidens gang og set hvordan mennesket udviklede deres våben, og stortset glemte om landbrug og de ting der var vigtige.
Andet: Intet endnu
Stats:
Styrke: 3
Udholdenhed: 14
Hurtighed: 6
Mentalitet: 3
Præcision: 5
