|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 12, 2007 20:42:03 GMT 1
Kayla vandrede stille gennem skoven der ikke gav mange lyde fra sig i tusmørket. Fuglene var faldet til ro, så dem hørte man ikke meget lyd fra - derimod kunne man høre en let tuden fra en ugle nu og da, hvilket gav skoven en lidt uhyggelig stemning. Hvis Kayla havde kendt til at vampyrer ville kunne vandre ind i skoven som de ønskede, havde hun ikke været nær så rolig, som hun faktisk var. Til trods for det tiltagende mørke, bar hun fred i sindet. Kulden tog til om aftenen og netop derfor bar Kayla en lang frakke i, hvad der mindede om læder, men egentlig var uld. Den varmede hende langt mere end det egentlig behøvedes.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 12, 2007 20:47:22 GMT 1
Kaleb kom gående i skoven han var iført en sort Trench coat et par sorte busker som blev holdt oppe af et bælte og nogle sorte jogging sko han stoppede kort op og nød den kolde friske vind mod sit ansigt trench coaten var lukket så han ikke ville fryse alt for meget han kiggede op på natte himlen og smilede kort han nød stilheden der var her i skoven
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 12, 2007 20:54:47 GMT 1
Kayla bevægede sig stille videre, til trods for hendes mistanke om at nogle andre befandt sig i skoven tæt ved. Hun kunne høre lyden af andre fødder imod skovens løvbesatte bund. Kayla kneb øjnene sammen, men kunne endnu ikke se andre end hende selv, da hun standsede og spejdede rundt, ganske lydløst. Hun satte i et spring og hægtede sig til en solid gren i et træ, hvorfra hun igen satte af og klatrede højere og højere op for at have det størst mulige overblik. "Hvad er det...?" tænkte Kayla og så sig omkring med de sammenknebne øjne, endnu havde ingen valset ind i hendes synsvinkel.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 12, 2007 21:01:29 GMT 1
Kaleb begyndte at gå igen han nød skovens ro og havde ikke opdaget at der var andre i nærheden han var egentlig også ligeglad for det ville nok ikke være vampyre der rendte rundt heromkring så han tog den med ro og nød bare den friske luft
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 12, 2007 21:06:51 GMT 1
Kaylas øjne åbnedes igen helt op, da hun fik øje på skikkelsen i mørket. En meget høj skikkelse i en lang frakke, så det endda ud til, selvom Kayla ikke var helt sikker - i tusmørket kunne man sagtens selv 'opfinde' skikkelser. Hun holdt øje med den anden, indtil denne passerede under træet. Hun hoppede derefter ned lige bag ham og piftede ganske kort for at tiltrække sig skikkelsens opmærksomhed. Det måtte vel være en skikkelse af hankøn, højden taget i betragtning. "Hvad laver du i denne skov?"
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 12, 2007 21:10:57 GMT 1
Kaleb vente sig om da nogen piftede bag ham og så at det var en kvinde han smilede lidt venligt og sagde "går en tur i natten for at nyde stilheden" han så på kvinden igen hun virkede ikke til at være fjendlig så han tog den med ro da han selv ikke ville virke sådan og egentlig bare tage den med ro
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 12, 2007 23:04:12 GMT 1
Kayla målte den anden med øjnene - hun havde ligeså løftet det ene øjenbryn for at vise at hun ikke helt troede på den beskrivelse. Sådan noget gjorde man vel ikke på varulveland? Til trods for at det var, hvad Kayla selv havde gang i, så sagde hun det selvfølgelig ikke til den anden. "Aha?" startede hun og lagde armene stramt over kors. "Hvem er du?"
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 12, 2007 23:09:01 GMT 1
Kaleb smilede venligt til kvinden og sagde "mit navn er Kaleb Black og må jeg få dit at vide?" han så hende spørgende lige i øjnene han håbede bare ikke at det var en vampyr han snakkede med så hellere et meneske men allerhelst en varulv som ham selv det ville være bedst ihvertfald
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 12, 2007 23:18:47 GMT 1
Hun sagde ikke noget for en kort stund. "Kayla." Ordet lød lidt trodsigt, som om, hun måske mente at det kunne være risikabelt at sige sit navn til nogen, man ikke vidste hvem var. Det var ufatteligt svært at se på nogen om de kunne have noget af det 'anderledes blod' i sig. Især i tusmørket der trængte sig på.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 12, 2007 23:26:08 GMT 1
Kaleb nikkede bare og sagde "hyggeligt at møde dig" han så på Kayla han sagde ikke andet og så ingen andre steder hen end på hende mens han ventede på om hun havde noget at sige eller ej egentlig var han ligeglad men han ville være høflig alligevel man vidste jo aldrig hvem man talte med
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 12, 2007 23:32:41 GMT 1
Kayla sænkede øjenbrynet tilbage til dets rette plads igen og så undrende på den anden. Var han slet ikke bange for at gå rundt i lige netop denne her skov? Forstod han ikke farerne ved at befinde sig et sted fyldt med glubske ulve? "Du ved godt at du er på ulve-område, ikke...?" spurgte Kayla ganske stille og roligt, dog med en snert af undring i stemmen.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 12, 2007 23:37:45 GMT 1
Kaleb sagde "jo det gør jeg skam" han lagde ikke skjul på at han ikke var bange hvorfor skulle han dog også det han var jo trods atl en varulv så det var jo ikke derfor det ville mere være hvis han var vampyr eller meneske så ville det være slemt at rende rundt på sådan et område som dette men han var holdt op med at være meneske på den værste nat i hans liv og det var år siden
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 12, 2007 23:40:57 GMT 1
Kayla tiltede hovedet så det lå lidt på skrå. Hun betragtede den anden med ny interesse og spadserede en tur rundt om ham, altimens hun betragtede ham. Det virkede nærmest som en klinisk undersøgelse. "Du er ikke bange for dem...?" spurgte hun lidt efter, da hun igen var standset foran Kaleb. Hendes stemme var lidt hæs for de mange år, hun efterhånden havde levet som varulv og med dennes glubske gøen som anden stemme.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 12, 2007 23:44:31 GMT 1
Kaleb sagde "hvorfor skulle jeg dog være det?" han smilede lidt af Kayla der gik rundt om ham han havde ingen grund til at frygte dem overhovedet han var jo selv varulv han tænkte på om hun mon også var en siden hendes stemme lød så hæs men hvis hun var skulle han nok finde ud af det en dag men hvor og hvornår kunne man aldrig vide
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 12, 2007 23:50:39 GMT 1
Kayla løftede igen øjenbrynet og vidste ikke helt, hvad hun skulle sige nu. Det havde egentlig været kneb til at finde ud af om han var almindelig - eller anderledes. Det var åbenbart ikke så nemt at finde ud af alligevel. Kayla tog en dyb indånding og trådte et par skridt over imod ham. "Er du et helt menneske?" spurgte hun ham indtrængende og afsøgte hans øjne for et sandfærdigt svar. Selvom mørket slørede det meste, kunne hun sagtens se ham.
|
|