Mørkt og koldt

[Kayla Pan Dimitrios]

"Hmm..."
Kayla gik lidt rundt langs med nogle træer og så mest af alt ud som om, hun ikke havde mere at sige til den anden, da hun pludselig standsede op midt i det hele og vendte blikket skarpt imod Kaleb.
"Hvad hedder din klan?"

[Kaleb Black]

Kaleb svarede "den hedder Akaraterő" han syntes det var spøjst hun spurgte men han var egentlig ligeglad han var ret sikker på at hun var en varulv lige nu så han lagde ikke skjul på noget mere det gad han ikke når han var så sikker på det det virkede som spild syntes han

[Kayla Pan Dimitrios]

Kayla lagde hovedet på skrå og gik tilbage til den anden med langsomme skridt. Man kunne høre den visne løvbund knase let under støvlerne, som hun bevægede sig henover den, da natten ellers var klar og stille. Månen var gledet let op på himlen og bar en umiskendelig, gylden farve, som solens stråler sendte fra en anden side af kloden. Kayla lod blikket hvile på månen ganske let. Den var ikke fuld - ville ikke være det før i morgen aften, vidste hun. Kunne mærke det i sine lemmer.
"Jeg er i Igra..." lød det pludselig, ganske lavt fra Kayla der så drømmende på månen og dens gyldne farve.

[Kaleb Black]

Kaleb så på Kayla men sagde ikke noget han vidste ikke hvad han skulle sige til det men kiggede så op på månen ligesom hun gjorde glad for at den ikke var fuld før imorgen han var også glad for at hun var en varulv ligesom han selv var men han viste det ikke rigtig

[Kayla Pan Dimitrios]

Kayla stod stille, som hypnotiseret lidt, før hun igen lod blikket glide over imod den anden igen. Hun løftede begge øjenbryn en anelse. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige eller gøre - de fleste andre varulve var ret voldsomme og krigerriske, indimellem også i menneskeform.
"Jeg tror snart, jeg vil vende tilbage til byen..." indrømmede hun til sidst og vendte igen blikket imod månen og den stjernespækkede himmel, man kunne skimte igennem træernes blade et sted deroppe af.

[Kaleb Black]

Kaleb sagde "ja jeg skal skam ikke stoppe dig" og smilede venligt til Kayla inden han så op mod månen igen den var smuk som altid han kunne dog ikke lide hvad der skete ved hver fuldmåne i det mindste ikke så godt endnu han blev lidt trist til mode men det kunne ikke ses på ham

[Kayla Pan Dimitrios]

"Der er mærkeligt herude..." sagde Kayla og sænkede blikket til at feje rundt imellem træerne, hvor små bevægelser og lyde, syntes at dukke frem. Der var nogen derude bagved. Kaylas hjerte sad helt oppe i halsen og hamrede på livet løs, da hun spejdede rundt i mørket. Bevægelserne var hurtige og lydløse, men skikkelserne sorte og så store som voksne mænd eller kvinder. Kayla trådte lidt ud af træklyngerne og trak ud på stien, hvor månen kastede sit lys og hun bedre kunne se.

[Kaleb Black]

Kaleb fulgte efter Kayla han kunne ikke høre noget men han havde heller ikke de bedste sanser endnu så han kunne kun ane at der var noget et eller andet sted i nærheden men ikke mere end det han så sig lidt omkring for at se om han kunne få øje på noget men kunne ikke

[Kayla Pan Dimitrios]

"Der er noget mellem træerne..." lød det fra Kayla, men så lavt at det knap kunne høres. Alligevel, netop som hun havde sagt det stoppede alle bevægelser imellem de tætstående træer i skoven. Kayla kneb øjnene sammen og spejdede rundt, men der var ingen at se, i hvert fald ikke før en hvæsen hørtes og en hånd lukkede sig stramt om halsen på hende. Kayla gispede efter vejret og flåede i hånden for at få den af sig - det virkede stort set ikke og grebet strammede først rigtigt til der. En bagudrettet knytnæve virkede langt bedre, da den ramte angriberens mellemluft og Kayla hørte ham puste al luft ud af lungerne og hive efter vejret. Grebet om hendes hals slækkedes og forsvandt helt. Hun snurrede rundt og så den hvæsende vampyr bøjet halvt sammen.

[Kaleb Black]

Kaleb så sig lidt forvirret omkring han kunne ikke se noget og lagde først mærke til at der var nogen ud over ham og Kayla da han hørte en hvæsen bag sig og vendte sig om han vidste at han ikke ville have en chance mod den vampyr han havde ikke engang bemærket den før den begyndte at hvæse det måtte nok være Kaylas værk

[Kayla Pan Dimitrios]

Vampyren stavrede knapt på benene, før Kayla placerede et hårdt - det var ikke engang et ordentligt spark - tramp imod hans brystkasse. Vampyren væltede om igen og en knurren lød fra Kayla, som lange kløer formede sig på hendes hænder. Med to enkelte slag af dem, var vampyrens hoved skilt fra kroppen - ikke desto mindre, var den ikke alene der. Der var mange flere end først antaget.
To andre vampyrer sprang ud fra mørket mellem træerne. Den ene en spinkel kvinde og den anden, var en mand der næsten så for muskuløs ud til at være vampyr. Udover disse to, sneg en anden vampyr sig ind på Kaleb.

[Kaleb Black]

Kaleb var for optaget af de to andre vampyre der var dukket op til at bemærke den tredje *det her er skidt rigtig skidt jeg vil ikke have en chance mod dem selv som varulv* hn kiggede på de to vampyre den spinkle kvinde og den ret muskuløse mand de kunne nok ikke være svagere end ham når de kunne komme så tæt på uden at blive opdaget

[Kayla Pan Dimitrios]

Vampyren der sneg sig om bag Kaleb huggede tænderne i hans skulder med en triumferende hvæsen, hvis ikke han opdagede at han var kommet helt over til ham og undveg istedet. De to andre vampyrer kastede sig imod dem, ganske hurtigt og næsten alt for voldsomt for at Kayla kunne klare bare en enkelt af dem mere. Hun huggede dog kløerne ind i maven på den enorme af dem og så ud til at sprætte ham helt op, at dømme efter alt det blod og de mærkelige indvoldelignende strenge der væltede i kaskader ud af ham. Han skreg og hvæste, altimens han forsøgte at kvæle Kayla, der hamrede lød imod hans hals med kløerne. Den kvindelige vampyre gik ligeledes efter Kaleb.

[Kaleb Black]

Kaleb nåede kun lige at registrere at der var noget bag ham og dukkede sig af ren refleks og gav vampyren en albue i maven men nok ikke med den største effekt da han ikke var i varulve formhan forsøgte bare at undgå at blive skadet lige nu og forsøgte at få smidt vampyren han lige havde givet en albue imod den kvindelige vampyr

[Kayla Pan Dimitrios]

Vampyren bag Kaleb hvæste, men ikke så triumferende, som det havde troet den ville, da en albue lukkede luften ud med den hvæsende lyd. Den kom til hægterne kort efter at han også havde hamret til den kvindelige vampyr der så så spinkel ud at man kunne være nervøs for at hun knækkede, hvis man så for hårdt på hende.

Kayla flåede halsen op på den enorme af vampyrerne, der nu blot gurglede og kvaltes i sit eget blod. Det blod der var sort, når månen skinnede på det. Kaylas hænder var så blodige at hun uden videre flåede fat i den nærmeste vampyrs skuldre - hvilket måtte blive den mere kvindelige af dem - og bed sig fast i halsen på hende. Et stykke af kødet 'fløj' af og hullet i halsen blødte så kraftigt at vampyren inden længe ikke ville kunne bevæge sig længere.

((Hun er drabelig ^^))