|
Post by Kaleb Black on Aug 12, 2007 23:56:04 GMT 1
Kaleb smilede og sagde "jeg kan forestille mig at med det spørgsmål er du enten selv en slayer eller vampyr eller varulv" han smilede lidt til Kayla han ville være sikker på hvad hun var inden han selv fortalte hvad han egentlig var så han prøvede at få nogle svar ved hjælp af det han sagde han kiggede hende i øjnene hele tiden
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 13, 2007 0:00:04 GMT 1
Kayla så ham indgående i øjnene og havde snart bevæget sig så tæt på at hun stod helt op af ham. Hun holdt dog den afstand, hun selv mente var passende - så hun eventuelt kunne stikke af eller forvandle ham til en blodig pøl på jorden. "Du er ikke nem..." sagde Kayla, der kunne mærke hvordan irritationen stak i hende, som han blev ved at undgå at besvare hendes spørgsmål, men bare slyngede nogle andre ud til hende.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 13, 2007 0:05:47 GMT 1
Kaleb smilede og sagde "i lige måde" han ville først sige hvad han var når han nogelunde selv var sikker på om hun var en vampyr et meneske eller en varulv han håbede på det sidste men man kunne aldrig vide med andre nu til dags de kunne være lidt af hvert jo
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 13, 2007 0:11:18 GMT 1
Kayla så mistroisk op på den anden der alligevel var en del højere end hende selv. Han virkede i hvert fald næsten lige så høj som et træ derfra hvor hun stod lige nu og kiggede op, for at holde øje med den andens blik. Det virkede mest af alt som om han bare drillede eller troede det var en eller anden lille leg. Kayla lagde igen armene over kors og så sigende op på den anden. "Hvis du var et helt almindeligt menneske, så ville du ikke være så kæphøj," sagde hun og drejede en halv omgang. "... Medmindre, du har et seriøst dødsønske."
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 13, 2007 0:16:31 GMT 1
Kaleb sagde "det må jeg give dig ret i et meneske ville nok ikke reagere som mig" han smilede lidt til Kayla hun måtte kunne forstå nu at han ihvertfald ikke var meneske men om hun troede han så var vampyr eller varulv kunne han ikke vide men han håbede dog ikke at hvis hun faktisk var varulv som han selv at hun så troede han var vampyr
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 13, 2007 0:19:52 GMT 1
Kayla vendte skarpt blikket imod den anden igen, Kaleb, sagde han jo at han hed. Hendes blik var nærmest nådesløst gennemborende og hun så mere end alvorlig ud i ansigtet. Kayla gik igen en langsom gang rundt om Kaleb altimens hun sagde det næste. "Er du s en varulv... Eller en vampyr?" der var ingen ændring i tonelejet - hun havde gjoirt det sådan med vilje, så han ikke skulle tro at hun foretrak den ene frem for den anden. Kayla så stadig skarpt på den anden.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 13, 2007 0:32:16 GMT 1
Kaleb sagde "hvor bleg synes du måske jeg ser ud?" med et smil med det hentydede han til at han var varulv fordi han ikke var lige så bleg som de blodsugere men om Kayla forstod det sådan vidste han ikke han kunne kun håbe at hun var varulv og regnede den ud eller at hun var vampyr og syntes han var kedelig
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 13, 2007 0:38:20 GMT 1
Kayla vandrede videre. Et eller andet sted, vidste hun ikke helt, hvad hun skulle svare på lige netop det. I mørke blev alle blege eller helt sorte. Hun standsede derfor op bag ham for at vinde et øjeblik eller to til at tænke. "Er det ikke lidt af en gambling?" spurgte Kayla til sidst i et henkastet tonefald. Hun vandrede stille om foran ham igen og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvis jeg er vampyr kan det jo være en krigserklæring det der..."
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 13, 2007 0:43:50 GMT 1
Kaleb svarede "hvis du var vampyr ville du nok have angrebet mig lige så snart du hørte halvdelen af sætningen ellers var du nok bare ude efter at more dig" han smilede stadig til Kayla han regnede med at enten måtte hun være en vampyr der kedede sig alt for meget eller bare en varulv der ville finde ud af hvad han var
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 13, 2007 0:51:49 GMT 1
"Hvad nu hvis jeg ikke er på krigsstien? Eller jeg blot skulle være sikker først?" spurgte Kayla med et halvt smil på læben også kendt som det skæve smil, hvor kun en mundvig buede let op for at understrege at hun stadig følte hele situationen lidt mærkelig, men samtidig også underholdende. "Så du er en varulv..." sagde Kayla i et konkluderende tonefald, vendte ryggen til den anden og gik et par skridt væk fra ham, før hun standsede op igen, uden at vende sig. "Godt for dig."
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 13, 2007 0:55:03 GMT 1
Kaleb sagde "og hvorfor er det så godt for mig ellers havde du måske angrebet mig hvis jeg var vampyr?" han smilede lidt det var da gået rimelig godt det her men han vidste stadig ikke helt hvem hun var kun at hun med rimelig stor sansynlighed var varulv og ikke andet
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 13, 2007 1:10:05 GMT 1
Kayla så sig tilbage over skulderen på den anden. Hun holdt øje med ham ud af en øjenkrog, da hun trods alt ikke kunne vende hovedet helt om, sådan som uglerne - der stadig tudede blidt i natten der tiltog kraftigt og gjorde skoven sort - kunne. Hun trådte endnu et par skridt frem og stak den ene hånd i lommen på den lange frakke, der gik hende helt ned til anklerne, hvor den bølgede ganske stille. "Måske... Eller måske havde jeg gjort som katten og leget med byttet først," sagde hun, efterfulgt af et let skuldertræk.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 13, 2007 10:48:29 GMT 1
Kaleb sagde "ja man ved jo ladrig" han så på Kayla hun havde sådan set ret i det hun sagde det kunne være hun bare legede med ham lige nu men det regnede han egentlig ikke med var tilfædet godt nok kendte han ikke meget til vampyre men de ville nok ikke lyde så hæse som hun gjorde så han tog den med ro da han ikke regnede med at hun ville skade ham
|
|
|
Post by Kayla Pan Dimitrios on Aug 13, 2007 13:49:27 GMT 1
Kayla vendte sig om igen. Han var sgu da også frygteligt irriterende! Hverken til at hugge eller stikke i! Hvis ikke det havde været fordi hun ikke var så kendt her på egnen, ville hun sikkert ikke have kunnet holde sig i skindet. "Hvor længe har du befundet dig blandt varulve?" spurgte Kayla til sidst, under opbydelse af den sidste tålmodighed.
|
|
|
Post by Kaleb Black on Aug 13, 2007 18:42:26 GMT 1
Kaleb svarede "i cirka fem år eller mere jeg kan ikke huske det helt præcist" han var ærlig omkring det her og for en gangs skyld kom han med et forståeligt svar han så på Kayla og vidste stadig ikke helt om hun var en varulv eller noget andet men at dømme efter hvad han kunne finde ud af var hun som han selv en men man kunne aldrig vide
|
|